Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

NBA-redaktøren: Det skal vi glæde os til i år

Vores dejlige, fantastiske, smukke NBA vender endelig tilbage efter et halvt års fravær, men hvad skal man følge med i, i år?

Hvis du er bekendt med NBA og dets landskab, behøver jeg ikke at skrive, hvorfor du specielt skal glæde dig til i år, det ved vi alle godt, så det her er måske lidt mere til den nye, men læs endelig videre.

Jeg kan selvfølgelig ikke sige, hvad vi kommer til at se, men jeg kan give dig en fornemmelse af, hvad man kan regne med og håbe på til den kommende sæson i NBA-basketball.

Vi siger det her næsten hvert år, men nu mener vi det virkelig – vi får en vanvittig tæt kamp om MVP-titlen.

Der er så meget motivation blandt ligaens stjernespillere lige nu. Stephen Currys sejr sidste år har provokeret flere af de andre kandidater, og fans, der mener, at en spiller af hans størrelse ikke burde kunne vinde titlen.

Kevin Durant er tilbage, LeBron James er nu i vante omgivelser, ligaens nye unge superstjerne Anthony Davis kan være på vej til at tage sin første MVP-titel hjem, mens sidste års runner-up James Harden stadig går ud i medierne og snakker om, hvordan han blev snydt for hæderen sidste sæson.

Det er ikke kun Steph Curry alene, der har modtaget kritik for at vinde noget sidste sæson, hans hold Golden State Warriors er nemlig blevet beskyldt for at have en let vej til det famøse Larry O’Brien-trofæ.

Flere store personligheder i sporten har været ud og sige, at ethvert hold kunne vinde titlen, når deres playoff-modstandere ‘bestod af reserve- og halvskadede spillere’.

Det har sendt sidste års MVP – Steph Curry til mikrofonerne, hvor han har været ude og undskylde for at vinde titlen med sit hold, hvilket, som du nok kan forestille dig, har skabt stor provokation blandt andre af de store hold.

Golden State Warriors NBA Finals, Youtube Screenshot

Golden State Warriors, Youtube

Golden State Warriors kommer dog nok heller ikke til at vinde flere end de 67 kampe, de vandt sidste sæson. Der kommer nu til at være en stor fed rød ring omkring dem i alle deres modstanderes kalendre, hvor deres tilværelse i Western Conference, gør sidste sæson meget svær at trumfe.

Apropos Western Conference – wow.
Den er så stablet med høj klasse og ekstrem dybde. Der kommer, i mine øjne, til at være mindst seks hold til at kæmpe om førstepladsen i det vilde vest, mens de sidste to pladser kommer til at stå imellem fire-fem hold, så hver kamp bliver utrolig vigtig for samtlige af de 15 hold, der holder til derovre, her er der ikke råd til en 19-20 start, som Cleveland lagde ud med i sidste sæson.

Cleveland Cavaliers er et helt andet hold, men på en anden måde end de var sidste sæson. De har haft en forholdsvis rolig offseason, hvor samtlige af deres free agents (med fast spilletid) blev hentet ind. Der har dog været meget urolighed omkring Tristan Thompson, der dog lige for nyligt skrev under på en fem-årig forlængelse, derfor ser jeg ingen, der kan kæmpe med dem om den mere rolige (læs: dårlige) Eastern Conference.

Udover det vante landskab har jeg hvert fald ét hold, jeg regner med tager skridtet fra roligt midterhold til et af de bedste i Eastern Conference, nemlig Milwaukee Bucks. De har et så talentfuldt hold, at jeg ser det som en skuffelse, hvis de ikke ender i playoffs og helst en top 6-placering. Orlando Magic, regner jeg også med, tager skridtet ind i de fine pladser af samme årsag som Bucks.

De sidste pladser i West tør jeg simpelthen ikke spå om, den er alt for giftig og en skade kan hurtigt ændre meget i landskabet.

Vi på Fullcourt.dk vil satse meget på vores NBA-dækning denne sæson, hvilket betyder, du både kan regne med fede lange analyserende artikler, hvor vi bliver rigtig nørdede, mens man også kan forvente at få sin daglig dosis af NBA-nyheder her.

En god sæson til Jer alle!

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Golden State Warriors

Han åbnede selv op for, at kapitlet i San Francisco kunne have nået sin ende, men sådan gik det ikke.

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Memphis Grizzlies

Rekorden for flest 3-pointscoringer i en kamp er blevet slået flere gange over de seneste år - og nu er den igen blevet tangeret.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...