Overblik over nattens slutspil
Her giver vi dig overblikket over natten, der gik i NBA.
Nattens historier:
- Milwaukee Bucks vinder fjerde kamp i træk over Boston Celtics og lukker serien med 4-1. Bucks er nu i Conference Finals for første gang siden 2001.
- Giannis snitter 28 point, 12 rebounds, 4 assists, 1 steal og ét block på 60% True Shooting*. Bucks har kun tabt én kamp i årets slutspil.
- Golden State Warriors vinder kamp fem på hjemmebane, og fører nu serien mod Houston Rockets 3-2.
- Kevin Durant udgår med skade i nattens opgør mod Houston Rockets.
- DeMarcus Cousins trænede på banen i nattens kamp, og kan måske være tilbage denne sæson.
Nattens præstationer:
- Topscorer: James Harden 31
- Rebounds: Clint Capela 14
- Assists: Draymond Green 11
- Steals: James Harden 4
- Blocks: Giannis Antetokounmpo 2
Nattens resultater:
Boston Celtics 91 – 116 Milwaukee Bucks
Bucks sikrer sig en plads i Conference Finals med en overbevisende sejr over Boston Celtics. I en kamp, hvor Celtics scorer blot 91 point og ikke har en spiller med mere end 15 point, kan Brad Stevens og co. nu gå på sommerferie efter en skuffende serie mod Bucks. En solid holdpræstation fra Milwaukee sikrede dem sejren, hvor hele syv spillere scorede mere end 9 point. Milwaukee lukkede også Boston ned defensivt, da Boston kun formåede at skyde 31,2% fra gulvet og 17,9 fra 3’eren.
Topscorer: Giannis Antetokounmpo 20
Rebounds: Marcus Morris 11
Assists: Giannis Antetokounmpo 8
Houston Rockets 99 – 104 Golden State Warriors
Golden State Warriors vinder kamp fem mod Rockets, og kan nu tage til Houston med fordelen og kan potentielt lukke serien. Klay Thompson leverede en stor kamp med 27 point og et afgørende layup til sidst i kampen. Både ham og Draymond Green tog teten, da slutspillets topscorer, Kevin Durant, måtte udgå med en skade i lægen sent i tredje periode. Green havde otte point, 11 assists, 12 rebounds og statuerede hans vigtighed i begge ender af banen.
Topscorer: James Harden 31
Rebounds: Clint Capela 14
Assists: Draymond Green 11
Bosat i Århus og redaktør på NBA. Har en stor kærlighed til Los Angeles Lakers.









































































