Først og fremmest: glædelig jul!
Dernæst: wauw! Nattens kampe i NBA bød på mange ting. Favoritsejre, underdogsejre, gensyn med gamle spillere, overtid, triple-double og en masse højt scorende mandskaber.
Kevin Love mod Minnesota
Kevin Love spillede i nat mod sin gamle klub Minnesota Timberwolves, i en kamp, som bød på en masse positivt for begge mandskaber. Mest positivt var det dog for Cleveland, der vandt opgøret komfortabelt med 125-104 på hjemmebanen Quicken Loans Arena. Cavaliers skyd imponerende 52,4 % fra gulvet og 50 % fra trepointsland, og når man skyder 24 3’ere og rammer halvdelen, så er grundlaget for en sejr grundlagt. En, der dog havde en særlig interesse i, at imponere hjemmeholdet, var Andrew Wiggins. Årets første valg i draften, taget af Cleveland og senere tradet til Minnesota for Kevin Love, lavede 27 point, ved at ramme ni ud af 16 skud fra gulvet, heriblandt alle tre af sine trepointsforsøg. Alt dette på lige knapt 37 minutter. Men Cleveland vandt altså, via 20 point fra Kevin Love, 24 fra LeBron James og 29 fra Kyrie Irving.
Oprejsning til Pacers
Det har ikke været nogen nem sæson for Indiana Pacers. Stjernen Paul George brækkede benet til sommerens forberedelser til VM, point guarden George Hill har ligeledes siddet ude med skader og så er holdet lige så stille og roligt faldet fra hinanden. I nattens opgør mod New Orleans Pelicans var der dog noget positivt at spore. Hill var tilbage, og via 15 point fra ham, vandt Indiana 96-84 på hjemmebane. Godt holdarbejde var grundlæggende for sejren, hvor Pacers havde seks spillere, der scorede tocifrede antal point. For New Orleans imponerede Tyreke Evans med en double-double, 14 point og 11 rebounds, og, som sædvaneligt fristes man til at sige, så spillede Anthony Davis ligeledes en fin kamp. Han endte på 21 point og ni rebounds.
Magic slår Celtics
Orlando fik i nat en sejr på 100-95 hjemme mod Boston. Sejren blev mere eller mindre grundlagt i første quarter, som Orlando vandt med 26-9. Quarteret må siges at være et af de dårligste for alle hold i NBA, da Celtics kun ramte på 8,7 % af deres skud. Via en fin kamp fra Tyler Zeller, der havde 22 point, på bare ni skud, samt 10 rebounds, nåede Boston næsten helt op på Orlando igen, men Magic vandt altså. Fra Orlando havde to spillere double-doubles, Kyle O’Quinn med 18 point og 13 rebounds og Nikola Vucevic. Der havde 18 point og 12 rebounds.
Battle of Point Guards
I Washington var der dømt point guardernes kamp, da den tidligere MVP, Derrick Rose, og hans Chicago Bulls mandskab var på besøg hos John Wall og Washington Wizards. I en meget lige kamp, vandt Chicago med 99-91, blandt andet på baggrund af Derrick Roses 25 point, to rebounds, fire assists og to steals. Rose blev hjulpet godt på vej af Pau Gasol, der havde 18 point og Aaron Brooks, der, fra bænken, lavede 13 point. For Wizards spillede John Wall en fin kamp og havde 18 point og ni assists. Den polske center Marcin Gortat havde en double-double med 14 point og 11 rebounds, men hans point kom i hus på en ueffektiv måde – han ramte kun fem ud af hans 15 skud.
Hawks flyver videre
Atlanta Hawks har i denne sæson været helt formidable. Forud for nattens kamp havde de Eastern Conferences næstbedste record med 20 sejre og syv nederlag. Den statistik blev udbygget til 21 sejre, da de vandt opgøret mod Los Angeles Clippers med 107-104. Atlanta skød imponerende 52,2 % fra trepointsland, hvor specielt DeMare Carroll var imponerende. Han havde 25 point i kampen, og ramte fem ud af hans seks skud bagved trepointslinjen. Specialisten Kyle Korver ramte fire 3’ere i opgøret. Udover sejren, var det positivt for Hawks at have Jeff Teague tilbage. Han har siddet ude i et stykke tid, men blev i nat bragt i spil fra bænken, hvor han endte med ni point og seks assists. For Clippers spillede DeAndre Jordan en imponerende kamp, hvor centeren havde 15 point og, hold nu fast 22 rebounds! Heraf var 11 offensive. Blake Griffin var tæt på en triple-double, hvor han lavede 21 point, havde 11 assists, men altså kun otte rebounds.
Brooklyn fordobler sejrsstreaken
Brooklyn Nets vandt i nat deres anden sejr i træk, da de på hjemmebane i Barclays Center, slog Denver Nuggets. Point Guarden Deron Williams sad igen ude for Nets, men hans rolle udfyldte veteranen Jarrett Jack til punkt og prikke. Jack scorede 17 point og afleverede sig frem til otte assists. Jack og Nets fik også god hjælp af centeren Mason Plumlee, der har spillet en flot sæson indtil videre. Den unge Plumlee får starter-minutter, da Brook Lopez ikke har været i fulde omdrejninger i denne sæson og i nat udnyttede Plumlee det ved at lave 19 point og gribe 13 rebounds. For Denver har Wilson Chandler formentligt en ubehagelig smag i munden. Han ramte kun fem ud af hans 17 skud, heraf kun et ud af hans ni forsøg fra trepointsland. Af lidt mere positiv karakter havde Kenneth Faried 20 point og 14 rebounds, og Ty Lawson havde 29 point og ni assists. Men det var altså ikke nok til at slå Brooklyn, der vandt kampen 102-96.
Philly overrasker i Miami
Der var ikke mange, der havde spået Philadelphia 76’ers chancer for noget som helst andet end et højt draft pick til næste års draft. Men alligevel vandt holdet i nat deres anden sejr i træk, da de slog et Miami Heat-hold, der igen var uden Chris Bosh. Michael Carter-Williams bliver ved med at imponere for Philadelphia, hvor han i nat havde 20 point og seks steals. Luc Mbah a Moute hjalp også godt til i sejren, da han havde 19 point. Shawne Williams havde for Heat en ganske acceptabel kamp, med 17 point på ni skud.
Charlotte fortsætter positive takter
Hornets udbyggede i nattens opgør deres sejrsrække til nu fire kampe i træk, ved at slå Milwaukee Bucks 108-101 i Milwaukee. Hornets havde seks spillere, der scorede tocifrede antal point, hvor Kemba Walker lavede flest med 27. Milwaukee Bucks Brandon Knight gjorde ellers hvad han kunne for at give Bucks kampen. Han lavede 34 point på bare 21 skud og havde samtidig fem assists. Men Charlotte Hornets viste sig altså som værende det bedste hold for fjerde kamp i træk.
Portland skulle bruge overtid for at slå OKC
Trail Blazers slog i nat Oklahoma City Thunder 115-111 efter overtid. Oklahoma så ellers ud til at vinde kampen, men med kort tid igen, gav Damian Lillard håb til Portland, da han ramte en udlignende 3’er. Overtidsperioden vandt Blazers med 17-13 og kunne dermed tage sejren. Udfaldet havde muligvis været anderledes hvis Thunder kunne have gjort brug af den forsvarende MVP, Kevin Durant, men han sad igen ude med en skade. Der var derfor lagt op til et Russell Westbrook-show, hvilket han også gjorde sit til at det skulle være. Den atletisk spiller scorede 40 point, men det matchede Damian Lillard, endda på 13 færre skud. Selvom at OKC skød 45,5 % fra gulvet, imod Portlands 41,8 %, så vandt Portland altså, godt hjulpet på vej af 54,8 % ramte skud fra trepointsland.
Triple-double til Eric Bledsoe
Phoenix Suns slog Dallas Mavericks i en højt scorende affære, der endte 124-115 til holdet fra ørkenstaten. På vejen fik Bledsoe en triple-double med 16 point, 10 rebounds og 11 assists. De 124 point til Suns blev ligeligt fordelt, da alle spillere der fik spilletid lavede point, hvoraf Goran Dragic lavede flest med 25. Fra bænken imponerede den højtflyvende Gerald Green med 22 point og den hurtige guard Isaiah Thomas med 12 point. Tyson Chandler spillede en flot kamp for Dallas, hvor han havde 22 point og 14 rebounds, men lige meget hjalp det altså for de blå, der endte med at tabe kampen, på trods af at de scorede 41 point i kampens sidste quarter.
Nattens største overraskelse i Staples Center
Nattens vel nok største overraskelse kom i nat, da Los Angeles Lakers, uden Kobe Bryant, der fik lov til at sidde ude hele kampen, slog Golden State Warriors med 115-105. Lakers havde season high syv spillere, der scorede tocifrede antal point, hvor den udskældte Carlos Boozer lavede flest med 18. Endda en præstation der kom fra bænken. Lakers spillede effektiv basketball og ramte 51,7 % af deres skud og 46,2 % af deres 3’ere. For Golden State fortsatte Stephen Curry hans MVP-takter, ved at lave 22 point på 30 minutter. Der var igen spilletid til David Lee, der er på vej tilbage fra en skade. Han endte kampen med 12 point og syv rebounds. Lakers vandt deres niende kamp i sæsonen, ud af deres 28 spillede kampe.
(Foto: Keith Allison – Flickr)
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































