Guard – Donovan Mitchell (Utah Jazz)
9 sejre – 2 nederlag
Statistikker: 21.4 point 3.8 asissts, 4.2 rebounds, FG% 41, 3P% 38
Som altid har der været flere fremragende præstationer fra NBAs guards, og særligt Stephen Curry og Damian Lillard kunne sagtens have kapret en plads på månedens hold. Ikke desto mindre går pladsen til Utah Jazz’ superrookie, Donovan Mitchell, der i februar slog en rekord sat af selveste Wilt Chamberlain:
Mitchell er nu den første rookie i NBAs historie, som har ledt sit hold i scoringer over en stime på 11 sejre. Det må anerkendes.
Mitchell strålede især i 101-99 sejren over Spurs, hvor rookien stod for otte af holdets sidste ni point og på egen hånd hev sejren i land. Jazz er nu 29-28 og kan ane slutspillet.
I løbet af februar har Mitchell for alvor taget teten som Jazz’ ”go to guy”, og mon ikke han også er at finde på mange af fremtidens Månedens Hold?









































































