fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Golden State Warriors

Langt NBA-synderegister: Så mange penge er Draymond Green gået glip af på grund af bøder

Draymond Green fik tidligere på ugen sin karrieres største bødestraf, efter han blev udvist for at tage kvælertag på Rudy Gobert i en kamp. Men hvor mange penge er han i alt gået glip af på grund af diverse bøder?

Foto: Michael R. Smith/The Sports Pulse

$2,231,780.

Så mange penge er Golden State Warriors´ Draymond Green gået glip af i løbet af sin hidtil 11 år lange NBA-karriere.

Lad den lige synke ind.

Omregnet til danske kroner løber bøderne op i hele 15,320,306 mio. kr.

Det fremgår af en opgørelse på hjemmesiden spotrac.com, hvor man blandt andet kan dykke ned i holdenes lønninger og meget mere.

Draymond Green´s NBA-synderegister er efterhånden rigtig langt, og tidligere på ugen blev den en smule længere, da Green blev udvist for at tage kvælertag på Minnesota Timberwolves´ Rudy Gobert.

Denne handling kostede Draymond Green en karantæne på fem kampe. Med andre ord kostede det ham også $769,970, eller hvad der svar til over fem millioner danske kroner.

Gavmild donor til NBA-bødekassen

Den kontroversielle Warriors-spiller har et utal af gange været i NBA´s søgelys for usportslige handlinger, og den, der har ramt Green´s pengepung hårdest, er klart den seneste episode med Rudy Gobert, men også i sidste sæson måtte han frem med checkhæftet.

Dengang gik det udover Domantas Sabonis, der blev trådt på sin brystkasse af Green i en kamp mellem Warriors og Sacramento Kings, hvilket udløste en bøde på $177,976.

En bøde på samme niveau fik han blot en måned forinden, da han samlede sin 16. tekniske fejl op i sæsonen i en kamp mod Los Angeles Clippers.

Af Spotrac.com´s opgørelse fremgår sidste års store skandale fra Warriors-lejren ikke, hvor Draymond Green gav sin nu daværende holdkammerat Jordan Poole en knytnæve og sendte ham i gulvet under en træning. Green fik en bøde, men størrelsen af denne er uvist.

Selvom at bødernes samlede værdi løber op i et vanvittigt højt beløb, kommer familien Green ikke til at gå sultne i seng. Så sent som i sommer skrev Green under på en fire-årig kontraktforlængelse med Golden State Warriors af en værdi på $100 mio. I løbet af karrieren hidtil lyder amerikanerens løn på svimlende $178 mio før skat, mens der er $75 mio over de næste tre sæsoner i vente.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.

NBA

Den pålidelige NBA-insider Shams Charania melder om interne snakke mellem Atlanta Hawks og Trae Youngs team

NBA

Mandag aften tørnede to tidligere superstjerne-holdkammerater sammen, i en yderst tæt kamp mellem Phoenix Suns og Houston Rockets