Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Brooklyn Nets

Kevin Durant er tilbage på banen

Efter næsten to måneder på sidelinjen er Kevin Durant nu tilbage i sin Brooklyn Nets uniform, hvor han ikke ligner en mand, der skal banke rust af. I sit comeback natten til torsdag scorede den langlæmmede Nets-spiller 17 point uden at brænde et eneste skud.

Foto: FIBA.com

Kevin Durant har været væk fra banen siden midt-februar, hvor han pådrog sig en skade i venstre baglår, der var værre end først antaget. Natten til torsdag trak den dobbelte finals MVP igen i sin trøje nummer syv. Det gjorde han i kampen mod New Orleans Pelicans, som Nets vandt med 139-111.

Efter den lange pause havde Durant glædet sig til at komme tilbage på banen.

”Den sidste måned eller deromkring har det bare været mig, der har trænet hver dag, hvor jeg har spillet lidt med mine holdkammerater,” sagde Durant efter kampen mod Pelicans. ”Det har været for længe for mig, så jeg er bare begejstret for at komme tilbage (på banen, red.),” tilføjede han afslutningsvist.

Durant og holdkammeraterne ligger på en delt førsteplads i Eastern Conference med 36 sejre og 17 nederlag.

Foto: fiba.com

Effektivitetens mester

Durant sad ude hele sidste sæson med en skadet achillessene, hvilket gjorde, at mange stillede spørgsmålet, om Durant nogensinde ville komme tilbage på samme høje niveau som før skiftet til Brooklyn. De tanker har den tidligere Golden State Warriors-spiller gjort til skamme. Ikke blot snitter han over 28 point, Durant gør det også mere effektivt end nogensinde før.

I sæsonen 2013-14, hvor den daværende Oklahoma City Thunder-stjerne vandt MVP-prisen, havde han en true shooting percentage på 63,5 procent. Tallet dækker over alle typer af skud. Det vil sige både straffekast, 3-pointsskud og skud indenfor 3-pointslinjen, og procenten justeres efter værdien af skuddet. I indeværende sæson er det tal karrierebedste 67 procent, hvilket vidner om, at Durant stadig er den superstjerne, han var før sin alvorlige skade.

Artiklen fortsætter under videoen.

Er Nets mesterskabsfavoritter?

Uden deres stjerneforward har Brooklyn-holdet klaret skærene. Nets har vundet 18 af de 23 kampe, hvor Durant har været fraværende.

Her har Kyrie Irving og James Harden trådt i karakter, men mon ikke Nets’ cheftræner, Steve Nash, glæder sig til at have alle tre superstjerner på gulvet samtidig. Siden tilførelsen af Harden har de tre musketerer kun spillet syv kampe sammen, og det tal stiger ikke lige med det samme, da Harden nu er på sidelinjen med en baglårsskade.

Førerholdet i Eastern Conference er derfor hos mange eksperter storfavoritter til at repræsentere øst i NBA finalerne til sommer. Brooklyn, der er ligaens tredjebedste angrebshold, har ikke desto mindre store problemer i defensiven. Deres defensive rating er ligaens sjettedårligste, hvilket kan blive et problem for Durant og holdkammeraterne, når intensiteten stiger, og tempoet falder i slutspillet. Steve Nash og hans stab håber, at Nets-spillerne kan finde et højere defensivt niveau, når det for alvor gælder.

Durant var tilbage i startopstillingen natten til søndag, hvor Los Angeles Lakers kom på besøg i Barclays Center. Nets-spilleren scorede 22 point på 24 minutter i nederlaget til det skadesplagede Lakers-hold.

Jeg er NBA-redaktør her på siden og læser til dagligt til journalist på dmjx. Jeg følger NBA tæt, hvor min kærlighed bliver kastet ekstra meget efter New York Knicks.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.