Charlotte Hornets har indgået en sign-and-trade aftale med Boston Celtics, hvor de sammen med Gordon Hayward får to anden runde valg i henholdsvis 2023 og 2024. Samtidig sender de et beskyttet 2022 anden runde valg til Celtics.
I forbindelse med handlen får Celtics en traded player exception på 28,5 mio dollars, hvilket er den største i NBA-historien.
Hvad er en traded player exception?
En traded player exception, også kaldet trade exception, er hvis to hold foretager et trade, og det ene hold giver mere op i løn, end holdet får ind igen. Her bliver den overskydende løn til en trade exception (TPE).
Boston tager ingen nye spillere ind i forbindelse med at have traded Hayward væk i et sign-and-trade, og derfor har de nu en TPE til en værdi af Haywards løn i 20-21-sæsonen, hvilket lyder på 28,5 mio. dollars. Der er dog flere punkter, som er nødt til at rundes i forbindelse med en TPE.
En TPE kan bruges på én eller flere spillere, da den godt kan splittes op. Eksempelvis kan Celtics godt trade sig til en spiller med 13 mio. dollars i løn og en spiller med 15,5 mio. dollars i løn på den samme TPE.
En TPE kan ikke bruges til at hente free agents, selvom den kan bruges til at forhandle et sign-and-trade med et andet hold om en given spiller, og det andet hold vi så få deres egen TPE, ligesom at Celtics har fået deres fra Hayward.
En TPE kan ikke blive større, selvom man sender en spiller væk. Den står på det samme.
Celtics har i forvejen en TPE fra Enes Kanter på 4,7 mio. dollars og fra Vincent Poirier på 2,5 mio. dollars. Disse TPE‘s kan ikke kombineres med Haywards, således at Celtics får en TPE på omkring 36 mio. dollars. De står hver for sig.
Celtics er nødt til at bruge den før dens udløbsdato, hvilket vil være omkring et år fra nu.
Hvad er Celtics’ muligheder?
Har general manager Danny Ainge i tankerne at bruge deres TPE denne off-season, er det uheldigvis kun muligt at bruge omkring 21,8 mio. dollars af denne, da man er presset af cappen pga. MLE-kontrakten med Tristan Thompson.
Venter man til næste off-season, vil det fulde beløb være til rådighed, hvilket måske kan friste Celtics til at kigge mod 2021.
At miste Hayward er ikke godt for Celtics, men de er nu i stand til at finde en spiller, som kan overtage hans plads i rotationen. Dette kan give dem en etableret erstatning. Til sammenligning hentede Golden State Warriors for nyligt Kelly Oubre Jr., på den TPE, hvor Andre Igoudala blev sendt til Memphis Grizzlies.
Der er mange gode spillere som får mindre end 22 mio. dollars i løn den kommende sæson. Celtics har både deres egne første runde valg og flere dygtige unge spillere, så det er bestemt muligt, at flere hold vil trade med dem.
Victor Oladipo – 21 mio. dollars. Oladipo er en stjerne, og det vil utvivlsomt være en stor handel af Celtics. Problemet er bare, at han er free agent næste år, og hvor han måske falder i niveau, når han kommer så langt tilbage i hierarkiet hos Celtics.
Aaron Gordon – 18,14 mio. dollars. Hvis han kan få fjernet noget af presset fra sine skuldre, så kan han gøre det rigtig godt i Celtics’ system.

Evan Fournier – Orlando Magic
Evan Fournier – 17,15 mio. dollars. En stabil skytte udefra, som også kan kreere. Spørgsmålet er blot hvorvidt Celtics er villige til at betale den 28-årige franskmand fremadrettet, og om Orlando vil forlange for meget for ham i et trade.
JJ Redick – 13 mio. dollars. New Orleans Pelicans vil nok gerne have en god brik i bytte for Redick, men det ville være godt for Celtics med en troværdig skytte fra bænken.
Kelly Olynyk – 13,6 mio. dollars. Dette er mindre sandsynligt, da han ikke er pengene værd i en tætpakket frontcourt. Kan dog bidrage med points fra bænken.
Al-Farouq Aminu – 9,7 mio. dollars. Hvis Aminu kan holde sig skadesfri, så er han absolut et kig værd, da han kan skyde godt og er en god defensiv spiller. Han har dog tidligere manglet stabilitet.
George Hill – 9,6 mio. dollars. Kan fungere som en god back-up for Walker, hvis han skulle få skadesproblemer. Hans kontrakt vil også gøre ham værdifuld at trade næste år.
PJ Tucker – 8 mio. dollars. Ikke den position de mangler spillere på, men det vil ikke skade at gå efter et scoop i off-season. Tucker kan ramme treere fra hjørnet og spille fremragende i forsvaret.
Celtics kan beslutte at beholde deres hold som det er nu, hvor de så går ind i 2021 off-season med bedre kort på hånden i forhold til at trade.
Der er dog flere gode bud på markedet, som i den grad vil være med til at opgradere holdkortet hos Celtics frem mod den nye sæson. Dette bliver spændende at følge.
23 år, journaliststuderende i Odense og passioneret NBA-fan gennem mange år.









































































