1.
Aske: Stephen Curry (Golden State Warriors)
Det nemmeste valg som MVP i mange år. Curry har ganske enkelt været latterlig. Han har slået rekorden for flest 3’ere i en sæson (som han selvfølgelig også var indehaver af), og han har ramt over 400 i sæsonen. Han fører desuden ligaen i PPG, og det gør han på trods af “kun” at spille 34,2 MPG. Han snitter 30,1 PPG, 5,4 RPG, 6,7 APG og 2.1 SPG. Sikke en sæson, og nu må vi håbe, at hans skade ikke er så slem, at han misser meget af playoff.
Jonas: Stephen Curry (Golden State Warriors)
Uden tvivl MVP i denne sæson! Der kan ikke være nogen tvivl om at Steph Curry er denne sæsons MVP, da han ikke blot har hjulpet sit hold til en 73-9 record, hvilket er en bedrift som de færreste nok havde regnet med ville blive slået, men også på det personlige plan hvor han har været den bedste spiller i denne sæson. Curry har 30,1 PPG, 6,7 APG og 5,4 RPG, derudover har han skudt 45,4% fra 3’eren, hvor mange af disse har været fra ekstreme afstande, og hvor han har været dækket helt op, hvilket blot gør det mere imponerende!
Kristian: Stephen Curry (Golden State Warriors)
Curry er og bliver min favorit til dette års MVP-titel. Den forsvarende MVP har i denne sæson løftet sit spil til nye højder, og ledt sit mandskab til en rekordsæson på 73 sejre. Med hans eminente ball-handling og hurtighed, har han leget gæk med samtlige forsvare – og afgjort kampe på de mest spektakulære måder. Han har skudt 402 treere, og dermed ændret spillet. Og som prikken over i´et, så har han snittede 30.1 PPG, og det endda i en sæson, hvor han flere gange har siddet ude i fjerde quarter, fordi kampene allerede var afgjort.
Magnus: Stephen Curry (Golden State Warriors)
Hvem ellers? Han har haft en 50/40/90 sæson, hvilket kun syv andre NBA-spillere har haft. En 50/40/90 sæson er en sæson, hvor man skyder 50% fra gulvet, 40% bag tre-points-linjen og 90 fra straffekastlinjen. For mig personligt er en 50/40/90 sæson nok til en MVP-titel. Da Larry Bird havde sine to 50/40/90 sæsoner, der vandt han MVP-titlen, da Dirk havde sin 50/40/90 sæson blev han også MVP, ligesom da Steve Nash vandt sine to MVP-titler, der havde han også to 50/40/90 sæsoner. Udover hans procenter, så har han skudt 402 treer i denne sæson, hvilket er nok til at slå hans egens rekord fra sidste år.
Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.









































































