fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Golden State Warriors

Forudsigelser til NBA sæsonen 19/20

Så blev det tid til at kigge i krystalkuglen. Hvilke historier vil vi blive underholdt med i den kommende sæson?

Foto: Michael Tipton - flickr.com

I aften! I aften starter NBA igen. Her på redaktionen kunne vi ikke glæde os mere. Dunks, buzzer beaters, ankle breakers, og alt det andet vi elsker på en basketbane er tilbage i verdens bedste liga. Men noget som vi glæder os endnu mere til, er alt det der sker uden for banen. Historierne.

De historier, som får Twitter til at eksplodere. De historier, der skaber drama mellem spillere og hold, og bringer dramaet ind på banen. De historier, som man et år senere ikke helt kan tro, nogensinde var sande. Vi har derfor taget et kig tilbage og et lille kig frem.

I sidste år kiggede vi på sidste års største historier i den regulære sæson og i playoffs. Nu er tiden kommet til at kigge i tebreve efter, hvilke historier vil optage NBA-Twitter i den kommende sæson.

Den kinesiske mur

Denne historie skete godt nok i pre-season, og det var én, som ingen så komme. Den kommer med her, fordi konsekvenserne ved Daryl Moreys “Stand with Hong Kong, Fight for Freedom”-tweet slet ikke er slut endnu. Det er noget, vi vil komme tilbage til igen og igen i løbet af sæsonen.

Selvfølgelig vil det særligt være Houston Rockets, som vil blive spurgt om dette, og som har mange tråde at redde ud. Men det kan også få direkte konskvenser for flere af figurene i Rockets-organisationen. Skal der rulle hoveder? Og hvis?

Vi får en ny gammel MVP

Giannis Antetokounmpo er den overvældende favorit til at generobre prisen som MVP. Joel Embiid, Nikola Jokic, Anthony Davis og James Harden er også alle kandidater. Særligt Davis får meget omtale, da han står til at få en kæmpe sæson, med Lebron James, som hans makker i L.A. James har selv sagt, at målet er, at Davis skal vinde prisen.

Lad os nu se. Det har altid været sådan, at Lebron James høster al ros for sit holds præstationer, mens hans side-kicks tager skylden, hvis holdet klarer sig dårligt. MVP-titlen bliver ofte vundet på baggrund af et godt narrativ. Og ingen har en bedre historie end Lebron James. Hvis han kan komme ud og absolut dominere i en alder af 34-35 år, så vil medierne hurtigt hoppe på toget og give ham al omtalen.

Især hvis Davis lider af skader, og Lakers alligevel ender i toppen af Western Conference. The King har “kun” vundet prisen 4 gange og vi er langt nok væk fra sidste til, at vi kan overbevise os om, at han må være blevet snydt for flere.

Hvis Golden State Warriors leverer over forventning vil det helt sikkert være på grund af Steph Curry. Han burde få en fremragende statistisk sæson og hvis sejrene ender i de høje 50’ere, vil han være en stærk kandidat.

Chris Paul slutter i OKC

Lige siden Paul og Westbrook byttede plads har der været snak, om hvor CP3 vil slutte næste sæson. Det bedste bud har været Miami, som gerne vil have fat i den sikre point guard. Det er imidlertid svært at lave en handel, som tilfredsstiller begge hold. Og med den kontrakt Paul bærer rundt på (38,5 millioner dollars), er det svært at finde et sted, passer ind.

Paul må nok forvente, at han er i OKC hele sæsonen. Men mon ikke vi nok skal høre flere rygter om, steder han gerne vil hen – eller som gerne vil ham.

Raketterne styrter

Apropos Westbrook. Houston Rockets har haft en noget turbolent start. Over sommeren har der været uenigheder mellem træner Mike D’Antoni og ledelsen. Fyringer i D’Antonis trænerstab tyder ikke på stor tiltro D’Antonis fremtid. Derudover har man en stjerne i Westbrook, som skal integreres i et system, hvor han ikke vil have bolden i sine hønder så meget, som han er vant til.

Som om det ikke var nok, så har hele Kinakrisen og medført tvivl om manager Daryl Moreys fremtid i klubben. Raketterne er spændt hård for, og der skal ikke meget til; en dårlig start eller sæson før det hele falder til jorden. Westbrook er ligeså svær, som Paul at bytte og de vildeste rygter vil nok gå på, om Hardens tid i Houston er slut.

Det er nok for tidligt, men rygter starter hurtigt.

Et overraskende byt

Det er svært lige at se, hvem kandidaten er, men vi plejer at blive forkælet med mindst én byttehandel, som ingen havde set komme. Sidste års Porzingis til New York kunne være et eksempel. Der er masser af åbenlyse bud på spillere, som vil ende i nye byer; Bradley Beal og D’Angelo Russell. Men hvem ser vi ikke komme?

Harden er allerede nævnt, men det er virkelig et skud i tågen. Men hvad med Karl-Anthony Towns? Hvis Minnesota igen underpræsterer, hvad forhindrer så Towns i at lave en Anthony Davis og tvinge sig ud af det kolde Minnesota?

Zion Williamson bliver ikke ROY

Det er godt nok ærgerligt, at forudsigelserne her ikke kom ud igår inden nyheden om Williamsons skade. Årets helt store forventning misser seks til otte uger. Det alene er ikke helt nok til at udelukke ham fra Rookie of the year-ræset. De seks til otte uger svarer til 20-27 kampe.

Med 57-62 kampe tilbage skal han virkelig være spetakulær for at hente titlen – eller de andre kandidater skal falde helt igennem. Og hvis han misser flere kampe, bliver hans kandidatur kun svagere.

Det ville have været så fedt at nå ombord på Williamson-toget, men os der stadig stod i køen og ikke var kommet helt ombord, kan i det mindste ånde lidt ud nu – vi går ikke glip af noget de næste par måneder.

Et par hurtige historier:

Steph Curry vil misse flere treere i en kamp end Ben Simmons rammer i hele sæsonen.

Det her vil vi ikke se mange flere af.

Carmelo Anthony spiller mindst én kamp i år.

Men for hvem? Det kommer an på, hvor desperat Anthony er for at sætte sin fod på banen igen. Bedste bud vil være et hold, som klarer sig dårligt og har brug for at lidt omtale, der ikke handler om spillet på banen. Washington Wizards kunne være en kandidat.

Holdet med flest sejre i West kommer fra Northwest division.

Denver Nuggets, Portland Trail Blazer og Utah Jazz, det er jeres tid.

DeMar DeRozan og LaMarcus Aldridge slutter ikke begge sæsonen i San Antonio.

Det er måske mere ønsketænkning end noget andet. Aldridge er den stærkeste kandidat og kan nok bedste hjælpe et hold til playoffs success.

 

 

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Det 21-årige danske Bakken Bears-talent Gustav Knudsen har officielt tilmeldt sig NBA-draften 2024.

NBA

Los Angeles Lakers var foran med op til 20 point i tredje periode af kamp 2 mod Denver Nuggets. Alligevel formåede de forsvarende mestre...

NBA

Mandag aften amerikansk tid udløber NBAs eksklusivitetsforhandlinger med de nuværende rettighedshavere, og dermed åbnes der op for forhandlinger med øvrige bejlere til NBA-rettighederne.

Internationalt

Morten Stig Jensen er klar med sin anden klumme på Fullcourt.dk, og den danske basketekspert stiller skarpt på det franske basketfænomen Victor Wembanyama, der...

Internationalt

Team USA nærmer sig et drabeligt mandskab til OL 2024, hvor blandt andet Lebron James, Stephen Curry, Kevin Durant og Joel Embiid vil være...

NBA

Grundspillet er ovre, og vi indleder derfor nu den bedste del af NBA-sæsonen. Før slutspillet går i gang, skal otte hold blive til fire...

Boston Celtics

NBA sæsonen er snart ved at være ovre for i år. Dermed er det blevet tid til sæsonens sidste power ranking. Der bliver fokuseret...

NBA

Klumme: Bronny James, der er søn af Lebron James, har meldt sig til NBA-draften 2024, efter han er kommet sig fra et hjertestop. Men...