Ny træner, ingen skader og en ung superstjerne – Washington Wizards er klar til den nye sæson, men er det nok for troldmændene, der gerne vil blande sig i slutspillet?
Efter sidste sæsons skuffende 10. plads i Eastern Conference med en record på 41-41, sigter Washington nu atter mod playoff i den kommende sæson. Nu skal holdet forsøge at genrejse sig. Med shooting guarden Bradley Beal tilbage fra en længerevarende skade, en velspillende superstjerne i John Wall og ny træner i Scott Brooks (tidligere Oklahoma City Thunder) kan 2016-17 blive sæsonen, hvor Wizards vender tilbage på NBA-kortet. Holdet har desuden haft en række off-season ændringer, der har formet det mandskab, der den 27 oktober tager hul på sæsonen med en udekamp i Atlanta.
Nye ansigter: Trey Burke (Utah), Danuel House (Texas A&M), Ian Mahinmi (Indiana), Andrew Nicholson (Orlando), Sheldon McClellan (University of Miami), Daniel Ochefu (Villanova), Tomas Satoransky (FC Barcelona) and Jason Smith (Orlando).
Disse har sagt farvel: Alan Anderson (LA Clippers), Jared Dudley (Phoenix), Drew Gooden, JJ Hickson, Nenê (Houston), Ramon Sessions (Charlotte) and Garrett Temple (Sacramento).

Washington fans skal sætte deres lid til John Wall (Foto: Flickr, Keith Allison)
Styrker: Blandt de nye navne er den mest interessante forwarden/centeren Ian Mahinmi, der kommer til klubben fra Indiana Pacers. Mahinmi kan gå direkte ind og udfordre Wizards traditionelle center Marcin Gortat, hvis Washington ikke formår at rette op på forsvarsspillet i den nye sæson. Desuden har Wizards to interessante unge spillere i truppen: nr. 15 i sidste års draft Kelly Oubre, der kan vise sig at have stort potentiale som 3-and-D spiller; han kan biddrage til en ellers svag defensiv og samtidig være en trussel bag trepointslinjen i angrebet, og dermed være med til at brede spillet ud og skabe plads til Wall og Beal.
Den anden er den 24-årige point guard Tomas Satoransky, der kommer til klubben efter to år i FC Barcelona. Han kan blive guld vær for Washington, da han give holdet en højst tiltrængt dybde; han kan både spille side om side med Beal og Wall og dermed aflaste dem i løbet af kampene og sæsonen, ligesom han også har potentialet til at udvikle sig til en ledende point guard, der kan styre anden rotationen fra Wizards, når starterne skal have hvile.
Foruden de nye spiller er Wizards største styrke stjerneduoen Bradley Beal og John Wall. Wall er en superstjerne, der kan give ethvert NBA-hold store problemer. Beal mangler vi stadig at se det fulde potentiale af, men han har vist prøvelser på sit topniveau. Med disse to spillere skadesfrie og i topform kan Wizards nå meget langt.
Sidst, men ikke mindst, har Washington Wizards også fået ny træner i Scott Brooks, der kommer til klubben fra Oklahoma, som han var med til at føre i finalen én gang samt i flere Western Conference Finals – han er et spændende valg til Washington, da han før har vist, hvordan han kan løfte unge spillere til nye højder.
Svagheder: Forsvarsmæssigt skal Wizards stramme op i den nye sæson, hvis de skal indfri målet om slutspil. Desuden ser truppen meget tynd ud, hvilket kan give Wizards store problemer i løbet af sæsonen, da Beal har haft mange skader og der i virkeligheden kun er to store stjerne på holdet, der skal spille mange minutter for at holdet kan konkurrere. Derudover er der også et ubesvaret spørgsmålstegn i relationen mellem Wall og Beal – kan de få det til at fungere sammen og gøre hinanden bedre? Med Bradley Beals nye kontrakt er han den højst-betalte spiller i Wizards – langt foran Wall. Betyder denne forskel noget for relationen og magtforholdet mellem det to? Alt dette må tiden vise. Beals skadeshistorik er også en kæmpe svaghed og spørgsmålstegn for Wizards, der netop har vist tiltro til ham ved at tilbyde en ny dyr kontrakt. Men hvis Beal igen bliver skadet længerevarigt, så ser det igen svært ud for Wizards slutspilsdrømme og videre fremtid.
Målet om slutspil, synes jeg personligt, ser svært ud for Wizards. Jeg tror, de komme til at kæmpe om en af de yderste billetter til det allersidste, men bliver ikke overrasket, hvis de igen misser slutspillet.
Foto: Flickr – Keith allison
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































