Siden sommeren 2014 har Cleveland Cavaliers været et af de mest omtalte NBA franchises. Det har de været på grund af én mand. Den, på det tidspunkt hjemvendte søn, LeBron James, valgte for fire år siden, at tage tilbage, hvor det hele startede i jagten på et mesterskab.
Men den jagt var en sej og barsk kamp, der bød på både op- og nedture for LeBron James og hans side-kicks.
En guddommelig ballhandler
Kyrie Irving blev draftet af Cavaliers som det første valg i 2011 draften. Siden da er han kun blevet bedre.
Mange har taget det for givet, hvor god Irving egentligt var i sin Cavaliers tid.
Irving var med sit mildest talt imponerende antrit en fantastisk option for Cavaliers’ offense, og udgjorde et dødbringende makkerskab med LeBron James på banen. Når LeBrons’ dieselmotor var ved at løbe tør, var det Irving som skulle skabe magien. Det var det der lykkedes så godt, men samtidig også dét der fik Irving til at forlade holdet sidste år.
Han ville helt enkelt have en større rolle.
Man kan ikke rigtig finde nogle negative superlativer omkring Irvings’ Cleveland tid. Præstationerne har simpelthen været for stabile til det.
Irvings sidste sæson med LeBron og company endte som den bedste i karrieren. Med en karrierehøj 25,2 point per kamp, var det tydeligt, hvad den rapfodet point guard bidrog med.
Udover sine point udviklede Irving også sine evner som playmaker markant, hvilket gjorde hans spil mere uforudsigeligt.
Irving spillede fantastisk basket i Cleveland, men han ville være førsteviolin, hvilket man ikke kunne benægte ham. Han ville være et større navn, og ikke blot stå i skyggen af King James. Det er kendetegnet for de største spillere, at man stræber efter at opnå mere.
Lige præcis dét, er i sandhed et kendetegn for Kyrie Irving.
Kyrie Irving er en legende i Cleveland Cavaliers’. Det havde han også været, selvom den famøse finals 3’er ikke var gået i. Når man som LeBron James er blevet draftet, og efterfølgende har vundet finals med samme klub, bliver man en legende.
Det gør selvfølgelig vejen til legende-status lidt lettere, at Cleveland ikke besidder den allerstørste NBA historie som for eksempel Los Angeles eller Boston men det tager intet fra Irving.
Desværre indså Cavs-fansene først, hvor vital Irving var for holdet og deres chancer for endnu et mesterskab, da han var væk…
Where is the Love
K-Love i Timberwolves var et fænomen. Han var altdominerende. Hele ligaen frygtede ham.
Timberwolves-versionen har vi dog ikke set i Cleveland, og det er der flere grunde til.
Loves første sæson hos Cavaliers bar som forventet præg af LeBrons ankomst. Derfor snittede Love ‘blot’ 16,3 point per kamp og 9,7 rebounds. For at sætte tingene i perspektiv skal det nævnes, at Love, sæsonen før (hans sidste sæson for Timberwolves) snittede hele 26,1 point og dertil kunne man lægge 12,5 boards.
Kevin Loves stats viser en klar nedadgående kurve siden skiftet til Cavs, men alt andet ville også være lidt mærkeligt med LeBron og Kyrie Irving ved sin side det meste af tiden.
Han leverede en middelmådig første sæson hos Cavaliers. Det bedste for Love var, at han i den sæson spillede næsten samtlige kampe i den regulære sæson, 75 kampe, hvilket var vigtigt efter flere sæsoner med længere skadespauser.
Det gik altså godt på den front, lige indtil en langhåret canadier fra Boston Celtics tog godt og grundigt fat i Loves ene skulder. Kelly Olynyk rev Kevin Loves skulder af led fire kampe inde i playoffs.
Hans sæson var slut.
Man skal ikke undervurdere det mentale slag, som det uden tvivl har været for Love, at ryge ud på sådan en måde, og første sæson i Cleveland sluttede dermed uheldigt for Love.
De efterfølgende sæsoner har power forwarden fundet sig lidt mere til rette, og har bidraget udmærket til Cavaliers’ system. Det evige MEN kommer dog her:
Love har alle dage været en dygtig skytte, og det vil han altid være. Han er bare så meget mere end det, og Love er i størstedelen af sin Cleveland-karriere blevet brugt alt for meget som skytte.
Det er simpelthen en fejl, ikke at have brugt Love noget mere som den fysiske power han også er. Cavaliers’ gameplan med Love har helt enkelt været for ensporet i længere perioder, hvor planen har været, at placere han som skytte frem for under kurven.
Skidt trænerarbejde af både David Blatt og Tyronn Lue.
På det mentale plan har Love lidt, hvilket han ikke har lagt skjul på. Faktisk har han været så åben omkring det, at han nu nærmest har status som en NBA-ambassadør for mental sundhed.
Man har kunnet se, at han ikke har været tilpas på banen. Man har som fan ikke kunne undgå at overveje, om han mon hellere ville være blevet i Minnesota. Om han mon nogensinde har fortrudt.
Love er ikke en flashy stjerne, der hænger ud med Drake eller andre NBA-Celebrities.
Denne stjerne passer meget bedre til det kolde og monotone Minnesota.
Kevin Love har i størstedelen af sin Cleveland Cavaliers karriere ikke fundet sit fodfæste, hverken spillemæssigt eller mentalt. Indstillingen skal han roses for, da han gang på gang har givet sig 100 procent. Love fik trods alt en mesterskabsring, som han aldrig ville have fået med Timberwolves, så helt horribelt har det trods alt ikke været.
Faktum er dog, at Timberwolves versionen af Kevin Love ikke er ankommet til Cleveland endnu, desværre.
Kevin, du har meget mere i dig! ‘All you need is Love’.
Kongen af Cleveland
Hvor skal man dog starte… Man kan lynhurtigt konkludere, at Cavaliers aldrig var kommet i Finalerne, hvis ikke superhelten LeBron havde været tilknyttet rosteren. Bum.
Fænomen, GOAT og så videre er ord som binder sig til LeBron James.
Da LeBron i 2014 tog hjem til Cleveland, var det en global begivenhed. Folk uden den store basket viden vidste, hvem denne superstjerne var.
LeBron ankom målrettet med en plan. Han ville vinde det første mesterskab nogensinde til sin hjemby.
Resultatet for LeBrons’ anden omgang hos Cleveland blev fire finals ud af fire mulige. Samtidig blev det til ét mesterskab.
LeBron kritikerne vil hævde, at vejen til finalerne via Eastern Conference har været historisk nem i de seneste år, og det har de muligvis ret i. Det ændrer dog ikke ved, at LeBron har været majestætisk god i samtlige fire sæsoner.
Han har været så god, at han flere gange burde han fået MVP-statuetten. Især forrige sæson, kunne man diskutere om LeBron faktisk burde have fået en MVP-statuette. Ja, James Harden var rigtig god, og spillede for et af de bedste hold, men MVP står for Most Valuable Player. Hvis ikke LeBron var den mest værdifulde spiller for et hold i sidste sæson, så var Oladipo heller ikke den mest forbedret spiller – Og det var han i stor grad!
Et Cleveland hold uden LeBron ville ikke være kommet i slutspillet. De var en ordinær enmandshær. LeBron blev bare ved med at levere, og bragte det ene højdepunkt efter det andet i form af blandt andet flere gamewinners.
LeBron James’ tid med Cleveland Cavaliers kan ikke anerkendes nok. Målsætningen var at levere det første mesterskab i organisationens historie, hvilket lykkedes.
I alle fire finaler har Cavaliers mødt et historisk godt hold i form af Golden State Warriors. Hver. Eneste. Gang. Et hold, som kun er blevet forstærket år efter år. Derfor skal LeBron ikke kritiseres, for ikke at have vundet flere mesterskaber med Cavaliers, for han har i sandhed gjort alt i sin magt, for at lade det ske.
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.
