Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Golden State Warriors

Draymond Green suspenderet én kamp efter interne uroligheder

Draymond Green var suspenderet i nattens sejr over Hawks, grundet interne uoverensstemmelser mellem ham og holdkammeraten Kevin Durant.

Foto: Jim Mattis, flickr

Draymond Green fik ikke spilletid i nattens sejr over Atlanta Hawks efter Golden State Warriors sent tirsdag aften valgte at suspendere den 28-årige forward i kølvandet på det store skænderi med Kevin Durant, der foregik mandag nat, da Warriors tabte til Clippers efter et større overtidsdrama.

Situationen startede efter Green greb en defensiv rebound i de døende sekunder af den ordinære spilletid, for blot at løbe frem med bolden, og miste den imens tiden løb ud.

Green havde intet blik for sine holdkammerater i denne episode, for ved hans side var der blandt andet en tydeligt frustreret Kevin Durant, som ønskede at få sendt et skud afsted.

Warriors tabte i overtiden til Clippers, og efter kampen skulle de to hovedpersoner have konfronteret hinanden i omklædningsrummet. Durant, med opbakning fra sine holdkammerater, var utilfreds med Greens håndtering af det sidste spil, imens Green skulle have nævnt Durants fremtidsplaner og stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor han ikke vil tale om næste sæson.

Kevin Durants kontrakt med Golden State Warriors udløber efter denne sæson, men netop det har ifølge cheftræner Steve Kerr ikke været et problem.

“Ingen taler om Durants free agency. Det går ikke nogen af os på,” sagde Kerr efter episoden, ifølge ESPN.com.

Bob Myers, Warriors’ general manager, talte efter suspenderingen, om episoden som en mindre episode mellem Durant og Green, som ledelsen følte sig nødsaget til at gribe ind i.

Han var ikke sikker på, om de to parter endnu havde talt sammen, men han var ikke i tvivl om, at de nok skulle få talt det igennem inden længe.

Om Greens voldsomme beskyldninger mod Durant talte Myers efterfølgende i ubekymrede miner.

“Jeg har kendt ham i mange år og, hvis det, at han går for meget op i det er et problem for Green, så er det bare sådan han er. Jeg er sikker på, at han kan lægge episoden bag sig og komme videre,” udtalte Myers da han mødte pressen efter han og Kerrs beslutning om at suspendere Green.

Golden State Warriors startede i nat svenske Jonas Jerebko i Greens fravær og vandt kampen over Hawks med cifrene 110-103. Kevin Durant scorede 29 point.

 

Skrevet af

Kasper er tidligere redaktør for NBA på Fullcourt.dk - Han dækker desuden også Bakkens kampe og har en forkærlighed for Chicago Bulls.

Andre artikler med dette emne

Golden State Warriors

Han åbnede selv op for, at kapitlet i San Francisco kunne have nået sin ende, men sådan gik det ikke.

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...