fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Denver Nuggets

Denver Nuggets vs. Utah Jazz – slutspilsoptakt

Det bliver et spændende opgør, når tredjepladsen møder sjettepladsen i første runde af årets slutspil. Fullcourt har lavet en optakt til samtlige slutspilskampe for at gøre danskerne klar til slutspillet, her er Denver Nuggets og Utah Jazz.

Denver Nuggets:

Skader: Gary Harris (Dag til dag – hofte) Will Barton (Dag til dag – knæ). Vlatko Cansar (ude – fod)

Forventet startopstilling: Jamal Murray, Torrey Craig, Micheal Porter jr., Paul Millsap, Nikola Jokic.

Utah Jazz:

Skader: Bojan Bogdanovic (Ude resten af sæsonen – håndled) Nigel Williams-Goss (Ude resten af sæsonen – ankel) Emannuel Mudiay (Dag til dag – knæ) Ed Davis (Dag til dag – knæ) Mike Conley (Dag til dag – søns fødsel)

Forventet startopstilling: Donovan Mitchell, Jordan Clarkson, Joe Ingles, Royce O’Neale, Rudy Gobert

 

Ned i tempo

Mandag aften klokken 19:30 dansk tid mødes Utah Jazz og Denver Nuggets i årets første slutspilskamp ud af syv mulige i første runde. Det er første gang siden 2010, at de to hold mødes, dengang blev det til en 4-2 sejr til Utah Jazz.

Det er en spændende matchup, der kan tippe begge veje på trods af skader hos både Jazz og Nuggets. Denver Nuggets må dog, med deres bigman og store stjerne Nikola Jokic ved roret og Jamal Murray til at styre sejlet, anses som forhåndsfavoritter. Hos Jazz skal Donovan Mitchell finde det helt store spil frem, og Mike Conley, Rudy Gobert og Joe Ingles er nødt til at træde i karakter og kompensere for en manglende Bojan Bogdanovic.

Denver Nuggets er blandt de langsomst spillende hold i ligaen på 29. pladsen mens Utah Jazz er på 24. pladsen i pace*. Tempoet bliver sat ned for en stund, og man kan forvente at se klog, uselvisk basketball i denne serie. Begge hold er dygtige i forsvaret, når de er skadesfri, og derfor kan svaret på en vinder meget vel findes i angrebsenden.

Forsvar blir til angreb, og skader får betydning

Inden denne sæson var der stor tiltro til et Nuggets-mandskab, som sidste sæson havde spillet sig til en flot andenplads i Western Conference, men efterfølgende måtte se sig slået af Portland Trail Blazers i Western Conference Semi Finals. Det skal der imidlertid laves om på i dette års playoff, men først skal de forbi et stærkt Utah Jazz mandskab.

Nikola Jokic havde en sløv start på sæsonen, men har efterhånden spillet sig i kampform i mere end én forstand. På samme tid med at han har fået rettet sig tilbage på sporet rent basketmæssigt, har han tabt sig en del tilsyneladende overflødige kilo i coronapausen. I “boblen” har man i hvert fald ikke savnet kiloene. Det lader ikke til, at han har problemer med at skubbe og bruge sin fysik, og han er måske endda blevet mere mobil. Han er Nuggets bedste våben i både forsvars- og angrebsende, og kampen imod Utah Jazz bliver ingen undtagelse.

Normalt ville Nuggets mål være at trække tempoet ud af kampen, for at kunne kontrollere kampen på deres præmisser. Det komiske ved denne matchup er, at Utah Jazz kampplan normalt ville lyde på samme måde, og derfor bliver det ekstra interessant at se, hvordan de to mandskab vil tilgå serien hver især.

Der bliver uden tvivl kæmpet med næb og klør i forsvarsenden, og derfor kan det som tidligere nævnt blive i angrebsenden, at kampen bliver afgjort. Her er Utah Jazz stærkt udfordret af at mangle deres næstbedste scorer efter Donovan Mitchell, Bojan Bogdanovic, som har gennemgået en operation i sit højre håndled tidligere på sæsonen og derfor ikke er med. Det betyder, at resten af holdet skal steppe gevaldigt op og finde en samlet løsning på de 20 point per kamp, Bogdanovic var garant for inden sin skade.

På den anden side mangler Denver Nuggets to vigtige rollespillere i form af Will Barton og Gary Harris, som begge er ude med små, relativt ubetydelige skader i henholdsvis knæ og hofte. De var dog begge meldt tvivlsomme til Nuggets seneste kamp mod Toronto Raptors, så meget kunne tyde på, at de snart vender tilbage. Hvis ikke det sker, mangler Nuggets to solide spillere og især Gary Harris spil i angrebsenden.

Barton og Harris’ fravær har betydet ekstra spilletid til Nuggets andenårs-forward Michael Porter jr, som har spillet forrygende i “boblen”. Han kan vise sig at få en større rolle end antaget tidligere på sæsonen, efter han har vist at kunne bidrage reelt for dem i begge ender.

Jazz har overordnet spillet en god sæson. Hvis ikke det var for en del skader, kunne deres sjetteplads sagtens have været byttet ud med en plads længere oppe på rangstien, og nu tyder det igen på, at heldet er mod dem, efter at deres veteran Mike Conley har valgt at forlade “boblen” til fordel for at være med til sin søns fødsel. Det betyder, at Mike Conley er ude minimum to slutspilskampe, og eftersom han skal tage en stor del af Bogdanovic’ læs i angrebsenden, er det absolut ikke en god nyhed, hvis man er Utah Jazz fan.

Jazz og Nuggets har mødt hinanden tre gange i indeværende sæson, tre tilfælde er endt med Nuggets-sejr, men fælles for dem alle er, at de var tætte. De mødtes i den sidste så sent som i sidste uge, i en kamp der endte i dobbelt overtid, og hvor Jokic (igen) viste at være den afgørende spiller i de døende minutter. Det var generelt to effektive mandskaber, vi fik at se i den kamp, hvor også Jazz’ Donovan Mitchell spillede en flot kamp, og hvis det er, hvad vi kan forvente af den kommende serie, kan vi roligt glæde sig.

*Pace er betegnelsen for hvor mange boldbesiddelser et hold har per kamp.

Hvordan kommer Nuggets videre?

Det lyder for simpelt og næsten som en cliche, men Nuggets vej til sejr ligger i at spille solidt forsvar og opretholde det flotte og effektive angrebsspil, de har formået at spille i denne sæson. Det sker ved at få sat Jokic i spil og lade ham agere omdrejningspunkt under hele serien. Så snart det sker, bliver Jazz nødt til at reagere i form af at dobbeltteame eller at vælge at gøre det modsatte. Dobbeltteamer de ikke, vil det kræve stort spil af selv en forsvarklippe som Rudy Gobert at stoppe Jokic og alle hans filurligheder på egen hånd.

Vælger de at dobbeltteame, ender de i et konstant rotationsforsvar, når Jokic sætter sine medspillere op, og bolden får lov at gøre arbejdet derfra. Det skaber chancer til Jokic eller til hans medspillere gang på gang og er i mange tilfælde vejen til succes for Nuggets. På den måde har Jokic ene mand kæmpe indflydelse på seriens udfald, og skulle han mod alle forventninger og på tragisk vis blive skadet, ville det kunne vende op og ned på det hele.

Hvordan kommer Jazz videre?

Med en skadesfri Rudy Gobert holdet Utah Jazz et vist format, hvad angår at forsvare kurven. Deres største udfordring er, som ovenstående indikerer – at holde Jokic nede, men gør de det, er svaret igen – angrebsenden. Jazz er simpelthen nødt til at finde en løsning på, hvem der skal hjælpe Donovan Mitchell med at score pointene. Mike Conley er et godt bud, men han er nu ude minimum et par kampe, og derfor er flere spillere nødt til at løfte i fællesskab. For at Jazz skal videre skal en spiller som Jordan Clarkson træde i karakter og vise, at han kan spille på et højt niveau, og det er både inden og efter Mike Conley’s tilbagekomst. Men finder de en løsning på Jokic og scoringsproblemerne, kan man aldrig udelukke Utah Jazz.

Bud på resultat

Denver Nuggets 4 – 2 Utah Jazz 

27-årig skribent bosat i Århus. Følger NBA på tæt hold og har altid været stor Los Angeles Lakers fan.

Andre artikler med dette emne

Minnesota Timberwolves

Anthony Edwards, eller Ant-Man som kælenavnet har tilfaldet ham, lancerer ny sko i samarbejde med Adidas, efter at parterne sidste år indgik et forlænget...

FIBA

Den amerikanske NBA-spiller D'Angelo Russell har vist interesse i at spille for det litauiske basketlandshold, en idé, som har fået opbakning fra toppen af...

Analyser

Philadelphia 76'ers’ guard Tyrese Maxey holder den tidligere MVP Joel Embiid ansvarlig for holdets elendige start på sæsonen efter endnu et nederlag natten til...

Internationalt

NBA og WNBA har indgået et flerårigt samarbejde med Fear of God ESSENTIALS.

Denver Nuggets

Russell Westbrook noterede sig natten til onsdag dansk tid for sin triple-double nummer 200 i karrieren.

NBA

Det legendariske tv-show med Charles Barkley, Kenny Smith, Ernie Johnson og Shaquille O´Neal er tilbage fra næste sæson - men på en ny kanal.

Internationalt

Victor Wembanyama var ustoppelig med 50 point, da San Antonio Spurs onsdag slog Washing Wizards med 130-139.

NBA

NBA-legenden Shaquille O´Neal havde hårde ord med på vejen til Joel Embiid, der tirsdag fik sin længe ventede sæsondebut.