Golden State Warriors skulle natten til søndag dansk tid, prøve at komme tilbage på sporet, da man tog imod Memphis Grizzlies.
Man havde været uden Stephen Curry siden 5. december, hvor han i kampen mod New Orleans Pelicans, vred om på anklen, og natten til lørdag tabte man til Charlotte Hornets.
I nattens kamp mod Memphis Grizzlies var Stephen Curry dog tilbage, og han var mildt sagt varm. Her scorede Stephen Curry nemlig hele 38 point, hvor han var imponerende 10/13 fra 3’eren, der resulterede i en skudprocent på 76,9%. Derudover lavede han 3 assist og tog 4 rebounds.
Marc Gasol fra Memphis Grizzlies imponerede også. Han lavede 27 point, og den skudstærke spanske center var fra 4/4 fra 3’eren. Han tog ydermere 6 rebounds.
Også Draymond Green fra Golden State Warriors gjorde sig bemærket, men det var på mere negativ vis, da han blev smidt ud af kampen efter to tekniske fejl.
Selve kampen vandt Golden State Warriors med cifrene 141-128.
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.









































































