Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

LA Clippers

Clippers vender skuden efter sejr over Lakers

Den evige søskenderivalisering fortsatte, da Clippers i nat tog i mod Lakers for endnu engang at kæmpe om at blive byens nummer 1.

Det er altid højdramatisk når de to L.A. mandskaber tørner sammen, og nattens kamp var ingen undtagelse!
Foruden for nattens opgør var de to hold næsten helt lige i tabellen efter en 8-11 start af Lakers og en 7-11 start til Clippers og det var nok de færreste eksperter og kommentatorer der havde forudset en så sløv start for Clippers.

Til trods for den ideelle start på sæsonen, hvor Clippers gik 4-0, og hvor de slog blandt andre Lakers i sæsonens åbningskamp, så er det kun gået ned af bakke for de blå-hvide i L.A.
Skader til deres tre nye startere, Patrick Beverly – der er ude resten af sæsonen, Danilo Gallinari og Milos Teodosic har nemlig betydet at Clippers kort tid efter deres flotte start påbegyndte en stime der endte på 9 tabte kampe i streg, en af de værste stimer i klubbens nyere historie.

Valget om at omstrukturere holdet kom efter flere skuffende sæsoner der er sluttet tidligt i slutspillet og succeskriteriet for dette nye Clippers mandskab er derfor, som de foregående år, et run i slutspillet der varer længere end til første runde, noget der ser svært ud på nuværende tidspunkt, med det utroligt høje niveau der er i western-conference.

Stjernerne gjorde god figur

Til trods for udfordringerne, ser  det nu ud til, at holdet har været i stand til at vende skuden og efter nattens sejr over Lakers, hvilket var sejr nummer 20 ud af 22 over Lakers-mandskabet siden 2012-2013 sæsonen, har holdet får fornyet håbet.
Selvom det unge Lakers mandskab har haft en pause på fem dage siden de var en tur i Sacramento, så gav det ikke holdet nok kant til at tage sejren hjem.

Det blev en tæt affærer, og de to hold var nødt til at spille til sidste fløjt før kampen var afgjort. En ellers flot fjerde periode fra Lakers blev lukket af den nyankomne Clipper, og tidligere 6th Man of the Year, Lou Williams, der gjorde det onde ved sit tidligere hold og satte 14 af sine 42 point i fjerde periode. Selvsamme Williams blev dermed også den afgørende faktor for kampen i hans blot 3. start i sæsonen. Foruden Williams var det Blake Griffin der med 26 point blev den anden mest scorende Clipper i kampen.
Svært var det dog for Austin Rivers der har overtaget en start plads nu hvor Patrick Beverly er ude resten af sæsonen. Den unge Rivers skød blot 1/6 fra 3’eren og dele af de problemer som Clippers har de sidste par kampe, skal da også findes hos Rivers, der, både sidste sæson, og i starten af denne sæson, skød yderst respektabelt fra distancen, men altså er gået fra omkring 37% ned til nu blot 24%.

For Lakers var det Kentavious Caldwell-Pope der blev den helt store stjerne. Med 29 point i kampen og 4/5 fra 3’eren i første peiode gjorde han sit, for at Lakers skulle tage sejren.
Også rookien Kyle Kuzma gjorde et flot antrit med 15 point på 3/5 fra 3’eren og 5/7 fra gulvet mens draftårets andetvalg, Lonzo Ball, havde endnu en svær aften fra distancen. Det lykkedes nemlig kun Ball at sætte 1 ud af 6 skud fra distancen, og det blev dermed også hans eneste point i opgøret hvor han ellers havde nemt ved at finde sine medspillere og med 7 assists bliver han dermed kampens mest assisterende spiller.

Blod, sved og knæskader

Det var dog ikke uden både blod og sved at Clippers tog sejren hjem. Undervejs måtte Clippers’ Wesley Johnson en tur i omklædningsrummet for at blive lappet sammen efter han blev ramt af en albue ansigtet.
Mod slutningen af fjerde quater var det så holdets store stjerne, Blake Griffin, der sendte et sug igennem samtlige tilskuere. Med godt fire minutter igen af kampen, under en ophedet kamp om en løs bold, kaster Austin Rivers sig efter den, og ender med at ramme Griffins venstre ben, som efterfølgende får et grimt vrid hvorefter han forlader kampen med 26 point, 11 rebounds og 6 assists.
Ifølge Sports Illustrateds Ben Golliver, så forlod Griffin arenaen på egne ben, dog uden at tage spørgsmål fra medierne. Clippers vil dog endnu ikke udtale sig om hvor seriøs skaden er.

Næste kamp for Clippers bliver natten til Fredag hjemme mod Utah, et hold de slog med 18 point i starten af sæsonen.

For Lakers venter noget af en udfordring, da de natten til Torsdag tager imod de forsvarende mestre, Golden State Warriors der i nattens opgør mod Sacramento Kings valgte at give Kevin Durant og Steph Curry et velfortjent hvil.

Tidligere Europa- og basketligaskribent fra Næstved, der nu slår sine folder som psykologistuderende og livestream producer for Fanseat i Århus!

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.