Cleveland Cavaliers – Tiden efter LeBron James

”Tættere på 20 sejre, end 30”. Sådan lød det fra undertegnede omkring Cleveland Cavaliers 18/19-sæson og bookmakernes linje på 30,5 sejre i Fullcourts podcast, Fulltalk.

En urealistisk drøm om slutspillet

Tiden efter LeBron James har efterladt to store fragmenter på Clevelands hold. Der er den gamle skare, som skulle hjælpe James med at vinde et mesterskab, og de unge talenter med potentiale, som skal bruge mange minutter på at udvikle sig.

Hvordan fordeler man de minutter?

Her fra sæsonens start har det været tydeligt at den gamle halvdel, samt Cedi Osman, har været foretrukket, eftersom de har fået størstedelen af minutterne. Et klart tegn på at de har en ambition om at komme med i slutspillet. Det har de bestemt ikke talent nok til, men det er det de går efter.

Det er også helt fair. Det er en lang sæson.

General manager Koby Altman og cheftræner Tyronn Lue er forhåbentlig kloge nok til at finde ud af, at de unge, samt Kevin Love, burde få størstedelen af minutterne.

Sidste år blev der heftigt debatteret, hvorvidt Cavaliers’ 17-18 hold var det dårligste som LeBron James havde taget til finalen. Nu hvor han har rejst vest på til Los Angeles, hvad får så nogen til at tro, at resterne har nogen chance for at være et middelmådigt hold?

Tristan Thompson, George Hill, J.R. Smith, Rodney Hood og Kyle Korver er på nuværende tidspunkt ikke bedre end rollespillere. Ingen af dem burde få mere end 20 minutter per kamp. Specielt ikke når man har yngre spillere på holdet, som man skal udvikle.

JR Smith, Kyle Korver og George Hill er spildte kræfter på et dårligt hold. Resten af deres NBA-karriere burde bestå af fem til ti minutter på et hold, som har mesterskabsambitioner. Tristan Thompson er en dårligere version af Larry Nance Jr. og Rodney Hood er super upålidelig. Intet af det er optimalt.

Man må håbe, at Cleveland hurtigt finder ud af, at de ikke er top otte materiale, og begynder at spille Collin Sexton og Larry Nance Jr. mere end henholdsvis 22 og 17 minutter per kamp.

Positive briller

Hvis vi lige tager de positive briller på et øjeblik, så er det fedt at se Cedi Osman spille over 35 minutter per kamp og rent faktisk producere på banen. Det kan godt være at Cleveland er startet 0-3, men ham og Kevin Love har gjort deres bedste for at undgå den dårlige start. Det er tidligt, men en statline på 17-5-5 er opmuntrende at se fra den unge europæer.

Den aflevering fra Osman til Love i første quarter er jo fremragende!

Mange undrede sig over, hvad Cleveland havde gang i, da man gav Love en forlængelse på fem år og $113 millioner. Skulle der ikke genopbygges, nu hvor James var væk?

Det giver dog fint mening, at man beholder en dygtig All Star, så man bevarer noget af den mesterskabsvindende kultur, som han kan bidrage med. Love kan være med til, at lære fra sig og være lederen på holdet. Samtidig så skal man jo også have en lille chance for at vinde, når man går på banen, og det har man bestemt med det bæst, som Kevin Love er på glasset.

Ingen vil være ligeså dårlige, som Sixers var, i deres berygtede tanking-dage.

Sørgelige rester

Defensivt var Cleveland forfærdelige sidste år. Målt på Defensive Rating var de nummer 29 i ligaen. Det eneste der gjorde dem farlige var LeBron James’ evner offensivt. Det han har efterladt er sørgelige rester. Det bliver svært at finde den defensive gnist, når man i så lang tid har været dårlige.

Cleveland er som sagt i skrivende stund 0-3. Et nederlag i Toronto og et i Minnesota er ikke verdens undergang.

Det er præstationen hjemme i mod Atlanta dog. Cleveland fik holdet, som tabte stort til New York Knicks, til at ligne et slutspilshold.

Det Atlanta har kørende for sig, som Cleveland ikke har, er at de i det mindste ved, at det hele handler om de unge. Jo hurtigere Cleveland finder ud af det, desto bedre.

Det betyder ikke, at der nødvendigvis kommer til at være bedre resultater i år, men at spillere som Tristan Thompson, George Hill og Rodney Hood indtil videre tilsammen snitter 85 minutter per kamp, og Collin Sexton, Larry Nance Jr, Sam Dekker og David Nwaba tilsammen kun snitter 55 minutter, er fuldstændigt omvendt af, hvad det burde være.

I løbet af sæsonen får vi endnu engang åbnet øjnene op for hvor meget LeBron James rent faktisk betyder. Vi så det første gang han forlod Cleveland, og vi kommer til at se det igen nu.

Giv os de unge spillere!

Lad os håbe, at vi snart får set mere til en opstilling bestående af: Sexton – Nwaba/Dekker – Osman – Love – Nance Jr.

En kombination af en All Star, deres rookie, manden man lige har givet $44 millioner og to unge spillere, er den rigtige vej at gå.

Spillerne er ikke gode nok lige nu til at kæmpe med om en plads i slutspillet. Tyronn Lue har ikke bevist noget i NBA endnu, og tiltroen til ham som træner mangler. At deres over/under lå på 30,5 sejre inden sæsonen virker nærmest komisk.

Kan Cleveland overraske os og nærme sig et ottende seed? Det er meget tvivlsomt, men overraskelser er altid fede! Man kan bare ikke blive overrasket af veteraner, der nærmere sig udløbsdatoen.

Giv os de unge spillere!