Lebron James udligner finaleserien – sæt kryds i kalenderen, nu venter årets klimaks: NBA-Finals kamp 7
Cleveland Cavaliers besejrede i nat de forsvarende mestre fra Golden State Warriors 101-115 hjemme i Quicken-Loans Arena, Cleveland. Nu skal finaleserien afgøres i kamp 7, der spilles natten til mandag i Oracle Arena, Oakland.
Med Draymond Green tilbage efter en karantæne i kamp 5 var der store forventninger til Warriors i kamp 6. Men Cleveland Cavaliers punkterede hurtigt Stephen Curry og co.’s mesterskabsdrømme natten til fredag. Cavaliers kom blæsende fra start og førte med 11-31 ved starten på anden quarter. Føringen holdt for Cleveland og sejren kom sikkert i hus – en sejr Cavaliers hjemmepublikummet kan takke – Lebron James (41 points, 11 assists, 8 rebounds, 4 steals, 3 blocks), Tristan Thompson (15 points, 16 rebiunds) og Kyrie Irving (23 points) for.
Golden State Warriors var tydeligvis frusteret i nattens kamp. De kunne ikke få produktionen til at køre bag trepointlinjen og tabte i rebound-spillet. Hverken Harrison Barnes (0-8) eller Klay Thompson (9-21) var godt skydende. Derudover var Igoudala tydeligt mærket af smerter i ryggen, der gjorde det svært for ham at følge med i spillet. Som prikken over i’et følte Warriors sig flere gange fejldømt, hvilket til sidst fik back-to-back MVP Steph Curry smidt ud af kampen med lidt over 4 minutter tilbage af kampen.
Der var drama og følelser for alle pengene i nattens kamp ligesom der har været hidtil i serien. Nu kulminerer alle disse følelser og spændinger i en altafgørende, do-or-die kamp 7 om mesterskabet natten til mandag dansk tid. Vinder Cleveland vil det være deres første NBA-titel nogensiden. Vinder Golden State Warriors bliver de back-to-back champions og markerer sig med den bedste sæson nogensinde. Hvem kan holde hovedet koldt, når vinderen skal findes – bliver Lebron James eller Steph Curry. Vi er allerede begyndt nedtællingen til kamp 7
Foto: Youtube Screenshot
Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.