Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Atlanta Hawks

Cleveland Cavaliers henter skarpskytte hos Atlanta Hawks

De forsvarende mestre, Cleveland Cavaliers, har overbevist Atlanta Hawks om at sende deres tidligere All Star, Kyle Korver, til Ohio for et beskyttet 1st round pick og Mike Dunleavy Jr.

Den 35-årige sniper har spillet lidt over fire år i Atlanta, hvor han nok spillede sit bedste basketball i karrieren. Det har nu også banet vejen for en mulighed med LeBron James og company.

Cleveland Cavaliers opgiver umiddelbart ikke særlig meget, da de blot vinker farvel til Mike Dunleavy Jr., som ikke har spillet som forventet denne sæson, og et beskyttet valg i draften om to år. Atlanta håber angiveligt på, at de kan finde et nyt hold til Dunleavy inden længe, og det er også derfor, tradet ikke er blevet bekræftet på holdenes hjemmesider.

Kyle Korver kan vise sig at blive en ekstremt vigtig brik for Clevelands forsøg på at genvinde titlen – specielt med en spiller som LeBron James til at assistere ham.

Kyle Korver ses her i kamp om rebounden imod Marcin Gortat fra Washington Wizards, og hans nu tidligere holdkammerat Dwight Howard. – Foto: Keith Allison – Flickr.

Cleveland Cavaliers har nu de to mest effektive ‘spot-up’ skytter, da Kyle Korver fører ligaen med 1,55 point per forsøg, mens den lange Channing Frye ligger nummer to med 1,53 point per forsøg. Hvis man så smider LeBron James ind i det hele, kan det godt blive tæt på umuligt at dække op.

Der var, ifølge Yahoos Adrian Wojnarowski, flere titelaspiranter, der prøvede at gafle Kyle Korver, men det blev i sidste ende Cavaliers til at trække det længste strå, da de tilbød et valg i første runde af draften i 2019.

Kyle Korver har mulighed for at spille i kampen kl. 01:30 i nat mod Brooklyn Nets, hvis de får ringet ind til NBA-kontoret for at gøre tradet officielt, men der er stor sandsynlighed for, vi først kommer til at se ham i aktion for sit nye hold mod Phoenix Suns på søndag.

Foto: Erik Drost, Flickr

 

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Memphis Grizzlies

Rekorden for flest 3-pointscoringer i en kamp er blevet slået flere gange over de seneste år - og nu er den igen blevet tangeret.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...