Charlotte Hornets’ rutinerede centerspiller Al Jefferson er blevet tildelt en karantæne på fem spilledage. Det sker efter, at Al Jefferson har overtrådt Anti-Doping Programmets regelsæt, som er fremsat i samarbejdet mellem NBA og NBPA. CBS-sport skriver, at straffens længde matcher, når en spiller er blevet testet positiv i at ryge marihuana.
Da Al Jefferson pt. er skadet, træder karantænen først i kraft, når Hornets har meldt ham klar igen. Det er den venstre læg, der blev beskadiget, og han forventes klar om en uge eller to.
Charlotte Hornets sendte onsdag en meddelelse ud, hvor man skriver, at man er skuffet over Als manglende disciplin, og forventede at han kom med en officiel undskyldning.
Det gjorde Al gennem holdet, hvor han beklagede over for klubben, ejerne, holdet og fansene, og at han var skuffet over sin egen opførsel. Han lagde desuden vægt på, hvor heldig han følte sig over at leve af at spille basket, og han har lært af episoden.
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.









































































