Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Atlanta Hawks

Cavaliers sweeper Hawks

Kevin Love - Cleveland Cavaliers - Keith Allison - Flickr
Kevin Love - Cleveland Cavaliers - Keith Allison - Flickr

På udebane besejrede Cleveland Cavaliers i nat Atlanta Hawks 100-99 og fuldendte dermed holdets andet sweep i dette års slutsspil. Cavaliers er nu igen klar til Eastern Conference Finals – men i år ser de endnu stærkere ud.

Nattens sejr holdt hårdt. Atlanta Hawks spillede en god kamp og formåede at følge med et velspillende Cleveland mandskab. Med 39 sekunder tilbage sikrede Lebron James med et 2-points jump shot Cavaliers en 100-97 føring – Atlanta Hawks kunne ikke finde et modsvar.

Sejren blev anført af Clevelands stjernetrio – Kevin Love (27 points, 13 rebounds, 8-15 bag trepointslinjen), Kyrie Irving (21 points, 8 assists) og Lebron James (21 points, 10 rebounds, 9 assists, 2 steals, 1 block) viste deres kvalitet, da serien skulle afgøres.

Det er her den store forskel mellem de  mandskaber ligger. For når tingene skal afgøres har Hawks ikke den eller de stjernespillere, der skal til.  Derfor bliver dette års offseason afgørende for Atlanta, hvis de skal løfte holdet til et nyt niveau.

I offseason er 30-årige Al Horford  free agent og ønsker formentlig en 5-årig max-kontrakt. Kent Bazemore, der i denne sæson er blevet starter efter DeMarre Carroll røg til Toronto sidste år, er også free agent, og ønsker nok også en lønstigning, der svarer til hans nye position på holdet. Disse to spillere vil ikke efterlade meget plads i Hawks’ lønbudget til nye spillere, som kan forbedre holdet. Samtidig fortsætter snakken om Jeff Teague. Skal Hawks beholde ham, når backup pointguard Dennis Schröder har imponeret i denne sæson? Hawks er nødt at gøre noget for at finjustere holdet, så de for alvor kan udfordre Cleveland næste år i Eastern Conference.

Cavaliers er nu klar til Eastern Conference Finals. Modsat sidste år er de i dag skadesfrie og velspillende, hvilket gør holdet til en absolut titelbejler. Nu kan de hvile stængerne, imens det bliver afgjort, om modstanderen næste gang bliver Miami Heat eller Toronto Raptors.

Serien mod Hawks har vist, hvor stærkt det her mandskab er – Cavaliers har med flot spil og flotte trepointsskud spillet sig varme. I nat skød de 16 treere på 37 forsøg, i alt i serien har de scoret 77 treere på 152 forsøg, hvilket er ny NBA-rekord. Holdet har en god bredde med velspillende rollespillere – i nat var det stjernen Kevin Love, der førte an med 8 treere, men tidligere i serien har J.R. Smith og Channing Frye leverede flotte præstationer. Med en intakt stjernetrio og velfungerende nøglespillere har Cleveland fundet mesterskabsrytmen – nu må tiden vise om det er nok til at sikre NBA-titlen.

Foto: Kevin Love – Cleveland Cavaliers – Keith Allison – Flickr

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Memphis Grizzlies

Rekorden for flest 3-pointscoringer i en kamp er blevet slået flere gange over de seneste år - og nu er den igen blevet tangeret.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...