fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Cleveland Cavaliers

Cavaliers møder Raptors i konferencefinalen

LeBron James, Cleveland Cavaliers, Keith Allison, Flickr
LeBron James, Cleveland Cavaliers, Keith Allison, Flickr

Med Toronto Raptors sejr over Miami Heat søndag aften, er det nu afgjort, at Raptors møder de forsvarende konferencemestre fra Cleveland Cavaliers i 2015-16 sæsonens Eastern Conference Finals. Den første kamp i konferencefinaleserien spilles natten til onsdag i Quicken Loans Arena, Cleveland. De to holds vej til trejde runde af slutspillet har været diamentrale modsætninger

Toronto Raptors har med hiv og sving spillet sig i Eastern Conference Finals. Allerede fra første runde af slutspillet var der pres på det Canadiske hold, da de ikke siden 2000-01 sæsonen har formået at komme videre fra første runde af slutspillet. Og det holdt igen hårdt for Raptors, der måtte ud i syv kampe mod Indiana Pacers for at afgøre serien.

I anden runde skulle Raptors op i mod et lige så medtaget hold i Miami Heat, der også i første runde måtte afgøre serien mod Charlotte Hornets i syv kampe. Serien bød på lige opgør mellem to hold, der begge angriber kurven og ikke satser på trepointsskudene. I tredje kamp af serien blev Heat-centeren Hassan Whiteside og Raptors-centeren Jonas Valančiūnas begge skadet, og ingen af dem blev raske til resten af serien. Det betød, at Miami Heat satsede på small-ball med en lineup med Goran Dragic, Dwyane Wade, Justise Winslow, Joe Johnson og Luol Deng. Satsningen gav pote takket være en velspillende duo i Goran Dragic og Dwyane Wade, der pressede serien i en afgørende kamp syv.

Men da serien skulle afgøres trådt Toronto Raptors all-star point guard Kyle Lowry i karakter og leverede en pragt kamp, efter han tidligere i slutspillet var blevet kritiseret for ikke at leve op til det spil, som han leverede i den regulære sæson. Lowry afgjorde kampen med 35 points, 7 rebounds, 9 assists, 4 steals og 5-7 bag trepointslinjen. Igennem serien fandt Kyle Lowry og DeMar DeRozan rytmen i deres spil – i fire ud af de sidste fem kampe i serien scorede de to tilsammen henholdsvis 63, 59, 59, 52 points. Raptors’ stjerneduo bliver altafgørende for Torontos chance i konferencefinalen, hvor de skal møde ingen ringere end Cleveland Cavaliers.

Clevelands Cavaliers er modsat Raptors strøget lige igennem slutspillet. Trods forlydenheder om intern stridigheder og til tider svingende præstationer i den regulære sæson, så peaker Lebron James og co. på det helt rigtige tidspunkt på sæsonen: slutspillet. Cavaliers’ stjernetrio Kyrie Irving (24,4 points, 5,5 assists og 53,8% bag trepointslinjen), Kevin Love (18,9 points, 12,5 rebounds, 44,4% bag trepointslinjen) og Lebron James (23,5 points, 8,8 rebounds, 7,3 assists, 2,38 steals) har været ustyrligt gode i slutspillet og har sweepet først Detroit Pistons og derefter Atlanta Hawks.

Modsat sidste års slutspil, hvor Cleveland tabte i finalerne til Golden State Warriors, så er alle Cavaliers-spillere skadesfrie. Sidste år måtte Lebron James bærer holdet efter, at først Kevin Love og derefter Kyrie Irving måtte se med fra bænken. Derfor er forventningerne til Cleveland tårnhøje i denne sæson. Da Lebron James kom hjem til Cavaliers efter fire sæsoner og tre mesterskaber i Miami Heat, var det for at bringe mesterskabet til Cleveland – James kan med en sejr over Raptors øjne muligheden for at holde sit løfte.

Cavaliers er klare favoritter til at slå Toronto Raptors og genvinde konferencemesterskabet. Ud over at Cleveland spiller for spiller er et bedre hold end Raptors, så er der også andre faktorer, der gør Cavaliers værdige til favoritrollen. Med blot otte kampe i benene Lebron James og co. friskere end et Raptors mandskab, der allerede har spillet 14. kampe. De mange kampe kan allerede mærkes i Toronto; DeMarre Carroll vendte tilbage fra en skade midt i Miami-serien, Jonas Valančiūnas er fortsat skadet og tvivlsom til nattens kamp, og DeMar DeRozan har i de seneste kampe spillet med optapet tommelfinger. Formen kan derfor blive en afgørende faktor.

Desuden har Cavaliers spillet fremragende – især bag trepointslinjen. 77 treere ramte Cleveland i serien mod Atlanta Hawks, 25 af dem i én kamp – begge er nba-rekorder. Raptors skal derfor lukke ned for trepointsskuddene, og sørge for at Cleveland ikke brænder varm fra distancen. Derfor får Raptors det svært, da deres styrke ligger mere i at feltet ned.

Derudover har Clevelands rollespillere leveret – både J.R. Smith og Channing Frye har haft stærke præstationer i slutspillet. Så ikke blot med at Raptors skal holde styr på Cavaliers stjernetrio, så skal de også have styr på rollespillerne.

Til sidst skal erfaringen også nævnes som en styrke for Cleveland. Lebron James og co. har stået i konferencefinalen før og er vant til det pres som følger med. Derimod er det første gang, at Raptors befinder sig i en konferencefinale.

Mit bud er derfor, at Cleveland Cavaliers trækker det længste strå og sikrer finalepladsen i fem kampe. Måske kan Torontos vilde hjemmebane med dedikerede fans og spillernes frihed som underdogs føre dem til én eller to sejre, men Cleveland må betragtes som klare favoritter.

Foto: LeBron James, Cleveland Cavaliers, Keith Allison, Flick

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Chicago Bulls

30-årige Otto Porter Jr. har meddelt, at han har valgt at indstille sin karriere efter 11 sæsoner i NBA.

NBA

Morten Stig Jensen er klar med sin første klumme på Fullcourt.dk, og den danske basketekspert mener, vi skal blive bedre til at snakke om...

Brooklyn Nets

Ben Simmons kommer ikke i kamp igen for Brooklyn Nets i denne sæson på grund af rygproblemer, skriver den amerikanske journalist Ian Begley.

Analyser

En af Danmarks mest kompetente NBA-eksperter, Morten Stig Jensen, bliver ny klummeskribent på Fullcourt.dk.

Golden State Warriors

Trods kontraktudløb med Golden State Warriors til sommer, regner Steve Kerr med at blive enig med klubben om en ny aftale og fortsætte i...

Internationalt

Det tidligere Miami Heat-forsvarses Hassan Whiteside har besluttet at indstille karrieren i en alder af 34 år.

NBA

Det franske fænomen Victor Wembanyama havde mandag aften en historisk kamp i sejren over Toronto Raptors. Han sluttede kampen af med en triple-double, der...

NBA

Efter en stille Trade Deadline er trupperne ved at være på plads og holdene har spillet tilpas mange kampe til, at vi kan lave...