Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Cleveland Cavaliers

Cavaliers er igen klar til NBA-finalerne

Cleveland Cavaliers genvandt i nat Eastern Conference Finals med en overbevisende udesejr over Toronto Raptors. Nu er Lebron James og co. klar til denne sæsons NBA-finaler.

Med sejren i nat vandt Cavaliers serien mod Raptors 4-2. Serien har budt på imponerende spil og stærke hjemmebanepræstationer. Cavaliers dominerede i de første to opgør og bragte sig let på 2-0. Cleveland lignede et hold, der igen ville sweepe endnu en modstander på sin vej mod finaleserien. Men på hjemmebanen i Air Canada Centre, Toronto, var Raptors stærkere end Cleveland. Kyle Lowry, Bismack Byiombo og DeMar DeRozan trådte i karakter og udligende serien til 2-2.

Kampene i Toronto fik vækket Cavaliers fra deres vinder-trance, og holdet leverede et imponerende comeback i kamp 5, hvor de smadrede Raptors 78-116. Med kampen i nat fulgte Cavaliers op med endnu en afklapsning. I nat sikrede Lebron James (33 points, 11 rebounds, 6 assists, 3 blocks, 1 steal), Kyrie Irving (30 points, 9 assists) og Kevin Love (20 points, 12 rebounds) Cavaliers endnu en Eastern Conference-titel med en 113-87 sejr.

En afgørende offseason venter for Raptors

Med nederlaget i nat er Raptors sæson officielt slut. Nu kan Toronto-mandskabet se frem til en afgørende offseason, hvor ledelsen har afgørende beslutninger at træffe. For hvordan løfter Raptors sig til næste niveau, så de i næste sæson bedre kan konkurrere med om NBA-titlen? Skal de forsøge at holde fast i DeMar DeRozan og Bismack Biyombo – begge spillere er Free Agents med en player-option. I forhold til DeRozan har der været vedvarende rygter om et skifte til L.A. Lakers, imens Biyombo har vist sig frem i dette års slutspil og står derfor til en væsentlig større kontrakt.

Raptors offseason bliver afgørende for, hvilken retning klubben satser: skal de holde fast i dette års grundpiller og supplere med få nye spillere? Eller skal de satse på nye spillere og bygge et nyt, stærkere hold op omkring Kyle Lowry, en skadesfri DeMarre Carroll og Jonas Valančiūnas?

Cleveland Cavaliers er igen klar til NBA-finalerne

Modsat Raptors lever Cavaliers sæson stadig. De skal møde vinderen af Western Conference Finals mellem Oklahoma City Thunders og Golden State Warriors. Det er anden gang i træk, at Cleveland skal spille med om NBA-titlen – og sjette gang i træk, at Lebron James deltager i en finaleserie.

Modsat sidste års finaler mod Golden State Warriors får Lebron James i år hjælp fra både Kevin Love og Kyrie Irving i jagten på NBA-titlen. Men om det er nok vil tiden vise. Lige nu ser de to Western Conference topholdene skræmmende gode ud – Cleveland skal stramme sig an og fortsætte det flotte angrebsspil fra slutspillet. Men endnu vigtigere, så skal de bevise, at de defensivt kan lukke ned, hvad enten det er et sprudlende Oklahoma City Thunder-mandskab eller de forsvarende mestre fra Golden State Warriros, der bliver deres finalemodstander.

Oklahoma City Thunder og Golden State Warriors spiller kamp 6 i Oklahoma natten til søndag. OKC fører 3-2 og kan med en sejr sikrer finalepladsen.

Foto: LeBron James – Cleveland Cavaliers – Keith Allison – Flickr

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Memphis Grizzlies

Rekorden for flest 3-pointscoringer i en kamp er blevet slået flere gange over de seneste år - og nu er den igen blevet tangeret.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...