Traditionens tro byder den nuværende amerikanske præsident altid sidste sæsons mestre på et pressevenligt besøg i det Hvide Hus i Washington. I år var både præsident Barack Obama og Cleveland Cavaliers på løssluppent linje.
Det var især præsident Barack Obama der var i det humoristiske hjørne i aften. Hans sjove udskejelser gik mest af alt ud over J. R. Smith, som blev prikket til angående hans fejring af mesterskabet i sommers, i bar mave. Obama sagde: “Jeg vil gerne give en stor og speciel velkomst til J.R. Smith, og selvfølgelig hans skjorte.”
Også LeBron James fik dog ord med på vejen. Barack Obama, der selv har spillet basket i mange år, sagde at han følte at LeBron James er en af de bedste spillere nogensinde.
Besøget var på mange måde ikonisk, da flere af Cavaliers spillerne mente at dette besøg, måske var sidste gang, at et NBA-hold besøger det Hvide Hus. En skepticisme der kommer efter det amerikanske valg, hvor den kontroversielle Donald Trump blev valgt som ny præsident.
Cleveland Cavaliers er i denne sæson startet næsten fejlfrit. Holdet har indtil nu vundet 6 ud af 7 kampe, og fører Eastern Conference sammen med Charlotte Hornets. Cavaliers bliver i Washington natten over, da de natten til lørdag møder Washington Wizards.
Du kan se hele Obama’s tale til Cleveland Cavaliers herunder:
POTUS calls LeBron James "one of the great players of all time" while welcoming Cleveland Cavaliers to White House. https://t.co/3XibFBIgmU
— ABC News (@ABC) November 10, 2016
Foto: Screenshot
Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.









































































