Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Blog

Blog: De bedste odds til den nye NBA-sæson

Det er altid hyggeligt med nogle langtidsvæddemål i NBA. Her får du svarene på hvilke odds, som betfair udbyder, der er for høje til at holde sig fra.

Bloggen tager udgangspunkt i de odds Betfair.com udbydder (Der tages forbehold for ændringer i linjerne på Betfair.com)

Et godt odds bliver vurderet ud fra følgende kriterier:

1. Jeg tror på, at det kan ske.

2. Der er alt for god værdi i væddemålet til at afslå.

Spurs over 42,5 sejre til 1,83

San Antonio har i løbet af opstarten fået et par skader, som sætter en dæmper for glæden til den kommende sæson. Dejounte Murray og Lonnie Walker IV er begge ude i længere tid. Det gør selvfølgelig dette odds sværere at vinde, men ikke desto mindre er min tiltro til Gregg Popovich altoverskyggende.

San Antonio vandt 47 kampe sidste år uden Kawhi Leonard og Lonnie Walker IV (af vidt forskellige årsager), og samtidig har de tilføjet DeMar Derozan og Jakob Poeltl. Pop har mere at arbejde med end sidste år og West er ikke så dyb, som folk gerne vil gøre den til.

Spurs over 42,5 sejre er et af mine yndlings odds!

Heat over 41,5 sejre til 1,72

Om Miami får byttet sig til Jimmy Butler eller ej, er ligegyldigt. Miami har en klar spillestil, en stærk kultur og en af de bedste trænere i ligaen i Erik Spoelstra.

Der er tillid til Spo, som der er til Pop.

Især Josh Richardson og Bam Adebayo glæder jeg mig til at følge, men det smukke ved dette mandskab er, at der er syv til otte spillere, som bidrager hver evig eneste gang. De er ikke afhængige af én stjerne. Det skal nok føre dem over 41,5 sejre specielt i en halvdårlig Eastern Conference.

Linjen på 41,5 er alt for lav!

Warriors over 63,5 sejre til 2,00

Kan Golden State ikke godt vinde over 63,5 kampe ved et uheld? Til to gange pengene igen frister det for meget.

Der er ikke samme pres på dem, som der var sidste år. Stemningen er helt anderledes. I år nyder de processen meget mere. Sidste sæson handlede det hele om, hvor svært det var for dem, at vende tilbage til finalen for tredje gang i træk.

DeMarcus Cousins er en god tilføjelse både på- og udenfor banen. Han giver dem en ny og frisk energi, som de får brug for, hvis de skal holde sig engageret hele vejen igennem sæsonen.

Jeg forventer, at dette Golden State-hold ligner 16/17-versionen mere, end sidste års udgave.

Magic over 30,5 sejre til 1,90

Tiltroen til Orlando Magic har jeg fundet ud af, at jeg er ene om. Optimismen bunder i at Steve Clifford har vist, at han kan overtage et hold og inkorporere forsvarsprincipper som fungerer i NBA.

Da han overtog Charlotte Bobcats i 2013, (Andre som savner ‘Bobcats’? Nej? Okay…) fik han dem fra nummer 30 i defensive rating til nummer fem. Hans hold har for det meste været rigtig solide defensivt, og det er netop det, som Orlando har brug for.

Især Mo Bamba kommer til at få en stor betydning defensivt, for at Orlando kommer over de 30 sejre. De har masser af ungt talent i form af Jonathan Isaac, Mo Bamba og Aaron Gordon blandet med solide veteraner i Vucevic, Fournier og Simmons.

Som nævnt tidligere så skal der ikke meget til at vinde kampe, når man befinder sig i Eastern Conference, og over 30,5 sejre burde være opnåeligt.

Coach of the year

Lad os gå videre til noget helt andet. Noget med lidt højere potentiel tilbagebetaling!

For at vinde titlen som Coach of the year (COY), så behøver man ikke at være den bedste træner. I så fald ville Gregg Popovich have langt flere end tre COY-titler.

Det gælder om at overraske positivt.

I de fleste folks øjne skal man overpræstere. Det er sådan man for mest medvind.

De bedste trænere har altid en lille chance, men Brad Stevens og Steve Kerr har simpelthen for gode hold til, at de kommer til at få nok kredit.

Popovich har ikke et fremragende hold som tidligere. Hvis han ender med at føre dette Spurs-hold til 50-55 sejre, så skal der nok være en del folk, som taler hans sag. Samtidig får man vilde 23 gange pengene igen, hvis han vinder.

Et alt for højt odds for manden, som allerede er den bedste træner i ligaen.

Et par andre trænere som man sagtens kan overveje, er Michael Malone og Steve Clifford. Lad os starte med Malone.

Denvers cheftræner har en glimrende mulighed for at vinde som en lille outsider. Hans hold kommer med al sandsynlighed i slutspillet, da andre hold i toppen af West ser ud til at have peaket og i en tæt konference er et tredje seed bestemt inden for rækkevidde for Denver Nuggets.

Til 18 gange igen er dette et fint odds. Ikke verdens bedste værdi, men dog fint.

Den helt store outsider som virkelig kan give et højt beløb tilbage, er Steve Clifford til 151 gange igen. Et helt vanvittigt højt odds af to årsager: For det første har det helt store problem for Magic været forsvaret. Det kan Steve Clifford få styr på.

Som nævnt tidligere så forbedrede Steve Clifford øjeblikkeligt Charlottes forsvar i 2013. Han er det perfekte match for et ungt Orlando-hold. Hvis de med forsvar, samt godt kontraspil, qua deres hurtige og atletiske unge spillere, kommer til at flyve op og ned ad banen, kan der hurtig komme lidt hype omkring Clifford.

Der skal nok et ottende seed i East til, men det er bestemt ikke umuligt.

For det andet, har der været seks forskellige vindere af titlen de sidste seks år. Så længe man får det mest mulige ud af sit middelmådige hold, er man med i opløbet. 151 er et for højt tal, til at holde sig fra den.

Bedste Coach of the Year-Odds

  1. Popovich – 23 gange igen
  2. Malone – 18 gange igen
  3. Clifford – 151 gange igen

Vinderen af de andre priser er altid spændende at følge.

Der er dog ikke et decideret odds, som virkelig taler til mig udover Draymond Green som Defensive Player of the Year til otte gange igen. Green har allerede været ude at sige, at han ikke forstår, hvordan han kun blev valgt til All-Defensive second team, da der på ingen måde er fem bedre forsvarsspillere end ham. Han er allerede i gang med, at starte sin egen kampagne.

Jeg giver ham bestemt ret!

Der er kun to andre forsvarsspillere i samme kategori som ham, (Kawhi Leonard og Anthony Davis), så otte gang igen er et pænt odds.

Er det værd at spille på en NBA-Champ?

Hvis man virkelig tror på Boston Celtics, så er 7,5 gange igen rigtig flot, for, hvad mange mener er favoritten i Eastern Conference. Medmindre der sker uforudsete ting som flere skader eller gigantiske trades, så er mesterskabet Golden States. 1,61 igen for et three-peat er ikke nok til mig, og det er 7,5 for Boston heller ikke.

Hvad jeg selv har spillet på

Miami Heat over 41,5 sejre, Orlando Magic over 30,5 sejre, Cleveland Cavaliers under 30,5 sejre og Gregg Popovich som COY er de spil, som jeg selv har kastet penge efter.

Cleveland tænker du så? Dem har du da ikke nævnt noget om?

Nej, men følg med på siden hvor der kommer en artikel om Cleveland fra undertegnede, om, hvorfor det nok er et hold, vi skal forvente vinder tættere på 20, end 30 kampe.

Gå så ud og vind nogle penge!

Skrevet af

NBA-skribent, basketball-elsker og man kan følge med i mine NBA-Odds på twitter @OddserKunNBA.

Andre artikler med dette emne

Golden State Warriors

Han åbnede selv op for, at kapitlet i San Francisco kunne have nået sin ende, men sådan gik det ikke.

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...