Steffen Kartman

Guard: Stephen Curry

(51 kampe – 26,4 point – 5,1 rebounds – 6,1 assists)

En Stephen Curry, som kun spiller 51 kampe i sæsonen, er stadig en spiller, som er mere værd end næsten alle andre guards. Curry er motoren, som får Golden States angreb til at nå de vildeste højder. Hans absurde 3’ere er stadig nok til at få publikums blod i kog og slukke ethvert håb i modstanderne.

Guard: DeMar DeRozan

(80 kampe – 23 point – 3,9 rebounds – 5,2 assists)

DeRozans bedste sæson blev også til den bedste sæson i Toronto Raptors’ historie. Den store historie med DeRozan i år var, at han endelig begyndte at skyde 3’ere. Det er en udvikling, som er spændende at følge næste år, da han næsten stoppede med at skyde dem i playoffs.

Forward: Jimmy Butler

(59 kampe – 22,2 point – 5,3 rebounds – 4,9 assists)

Jimmy Butler havde en så god første halvdel af sæsonen, at han var med i MVP-snakken og Minnesota Timberwolves lå til hjemmebanefordel i første runde af playoffs. Det gode spil fik skader desværre sat en stopper for, og de unge ulve faldt til en ottendeplads i Western Conference.

Forward: Draymond Green

(70 kampe – 11 point – 7,6 rebounds – 7,3 assists)

Greens facon og attitude kan tit gøre mig meget – meget – træt. Men det er ikke til at komme uden om, at han er en fantastisk forsvarsspiller og en vigtig, hvis ikke den vigtigste brik, på Golden States mesterskabshold. Hans alsidighed i forsvaret og playmaking i angrebet er suverænt og uundværligt i dagens NBA.

Center: Joel Embiid

(63 kampe – 22,9 point – 11 rebounds – 1,8 blocks)

The Process spillede flere kampe i år end i de tre første sæsoner af sin karriere. Når han var på banen var Philadelphia et af de mest dominerende hold i ligaen. Da det alligevel kun blev til 63 kampe har jeg svært ved at placere ham højere.