Michael Porter Jr. er muligvis den spiller i draften med det højeste loft. Ikke kun blandt spillerne fra NCAA, men i HELE draften. Michael porter Jr. er et navn som, hvis alt går vel, vi kommer til at høre meget mere til fremtidigt.
Men det er værd at lægge mærke til ‘hvis alt går vel’, for tingene har ikke just gået Porters vej indtil videre. Han missede alle kampe på nær tre i denne sæson for Missouri Tigers, og har måttet aflyse flere træninger med NBA-hold kort før draften. Det er en rygskade der plager ham, og rygskader har ikke vist sig som de mest barmhjertige skader en basketballspiller kunne udsættes for.
Mange har stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt han nogensinde kommer sig helt over den skade.
Men lad os som udgangspunkt regne med at han gør. Den Michael Porter Jr. vi som tilskuere så i high school, kommer tilbage i fuld vigør. Hvad kan vi så forvente os? Svaret er simpelt: Paul George 2.0.
Han er en scorer med stort S. Han kan skyde fra alle ledder og kanter. Han ser ikke andet end kurven for sig, når først han stormer fremad og det er som regel med to eller tre point som resultat.
I NBA bliver det dog spændende at se, om han kan være ligeså afgørende, når først han har hænder i ansigtet og presset stiger ham til hovedet.
Han har nemlig ikke det største overblik, og besidder ikke et øje for sine holdkammerater. På banen er han enormt egoistisk, og spiller oftest først bolden efter det er for sent. Det er noget Michael Porter Jr. skal lære, hvis han en dag får muligheden for at nå det loft, han har inden for rækkevidde.
Michael Porter Jr. har potentiale til at blive valgt som nummer 4-8 i dette års draft
College Stats 2017/2018: 3 kampe – 10 pts – 6,7 rebs – 0,3 ast
Kasper er tidligere redaktør for NBA på Fullcourt.dk - Han dækker desuden også Bakkens kampe og har en forkærlighed for Chicago Bulls.









































































