I dag mødes det danske landshold til den første træning i Aalborg. Men få dage før kom tre store afbud, der kan få stor betydning for de kommende EM-kval kampe i august måned for det danske landshold.
Det danske landshold må undvære to store fyre i Rasmus Glarbjerg Larsen og Kevin Larsen. Rasmus er ude med en skade i de næste 7-8 uger, imens Kevin må blive i USA henover sommeren for at imødekomme skolens ønske om at danskeren skal deltage i træningen. Sidst men ikke mindst har Mikkel Plannthin også meldt afbud af personlige årsager skriver det danske forbund på deres hjemmeside.
Med tre så store profilers afbud, og især under kurven bliver Danmarks chancer i at kvalificere sig videre til slutrunden. Dette lægger desuden ekstra pres på de nye spillere der er trukket ind til truppen nemlig, Tobias Reinholt og Asger Hjorth som er hentet ind fra U20 truppen.
Sportschef Hrannar Holm havde følgende kommentarer:
– Det selvfølgelig meget ærgerligt at Rasmus og Mikkel ikke kan deltage, især fordi at vi havde glædet os til at se dem på holdet. Mange er spændte på at se hvordan Rasmus har udviklet sig efter den tid han har været i Spanien. Men sådan er livet og vi har fuld forståelse for, at de ikke kan være med. Skader er desværre en del af sporten og der er ikke så meget vi kan gøre ved det, andet end at arbejde på, at både træning og behandling er så godt som muligt. Jeg tror i øvrigt, at der er ret få landshold der kan stille op med alle deres bedste spillere.
Og Hrannar Holm fortsætter:
– Kevin er lidt en anden sag og faktisk meget skuffende. Det viser sig, at det kan være rigtig problematisk at samarbejde med nogle af de US colleges. De kræver ofte, at spillerne tager sommerskole eller at de skal møde op til træning når der er sommerfri. De er ligeglade omkring landsholdsarbejdet og vi kan ikke gøre så meget, fordi at de er ikke inden for FIBA. Mange af dem forstår heller ikke kvaliteten af landsholdsprogrammet og kampene som vi kan tilbyde spillerne. Generelt set, så vælger vi ikke college-spillere på herrelandsholdet, men Kevin havde vist interesse og takket ja for mange måneder siden. Derfor er det ikke godt, at han melder fra i sidste sekund. Vi må arbejde på at forbedre vores relationer til nogle af de der US colleges, eller vi bliver bare nødt til at vente indtil spillerne er færdige. Jeg ved i øvrigt, at nogle lande, har bygget op et godt forhold til måske en enkelt eller to colleges hvor de sender spillerne til og i stedet får spillerne lov til og bliver opfordret til at deltage i landsholdsprogrammet, fordi at college-trænerne har forstået, at et EM landsholdsprogram er på et langt højere niveau end college træning, hvor der bl.a. bliver spillet mod etablerede EuroLeague spillere. Men uanset det, så glæder vi os meget til at gå i gang nu på søndag og jeg tror at holdet får en rigtig god forberedelse til de svære EM kampe vi spiller i august.
Den 25. juli tager landsholdet til Estland hvor de spiller to kampe mod esterne der allerede har kvalificeret sig til slutrunden i 2015.
(Foto: Per Wied)
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































