Adam Heede-Andersen kan mandag få sin debut for det danske landshold, når de på udebane møder Finland i kvalifikationen til EM 2025.
Således har Danmarks Basketball Forbund mandag meldt ud, at Heede-Andersen erstatter Bakken Bears´ Darko Jukic. Årsagen til ændringen oplyses ikke.
Heede-Andersen sad sammen med Bakken Bears-stortalentet Frederik Drejer Erichsen over, da Danmark i fredags besejrede Georgien med 75-69.
Mandag kan Heede-Andersen dog iklæde sig den rød-hvide trøje for første gang og potentielt komme i aktion mod verdensranglistens nummer 20.
Udskiftningen af Jukic er den eneste, landstræner Allan Foss har foretaget sig siden kampen mod Georgien.
Læs mere om Danmarks sejr mod Georgien her.
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)