Det er gået stærkt for Mathias Bak Christensen, siden han for knap et år siden tog valget om at skifte de vante rammer i Næstved ud med mere spilletid i Værløse. Han leverede for Pro B-holdet og fik i sommers en kontrakt med Basketligan-klubben Nässjö Basket.
Idag spillede Bak Christensen sin første kamp, og opholdet i Sverige kunne næsten ikke være startet bedre. Nässjö Basket leverede en stærkt comeback i sidste periode og vandt kampen med 82-81.
Mathias Bak Christensen spillede 31 minutter, tredjeflest hos svenskerne, og var med 14 point og ni rebounds en enkelt rebound fra en double-double. han skød imponerende 70% (7/10, red.) inde i feltet, lavede en enkelt assist og havde med +18 den højeste +/- i kampen.
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.