fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Rabbits vinder i lavt scorende affære over BC Copenhagen

Nørrebrohallen bød på basket i topklasse, da BC Copenhagen og Svendborg Rabbits mødtes. Gæsterne fra Fyn løb med sejren, der lød på 67-73 over hjemmeholdet.

Foto: Matthias Storgaard - Stuntdouble Media

Basketligaen blev skudt i gang med en masse fede kampe i den forgangende uge og det samme er gældende i denne uge. Ny runde, nye fede kampe. I anden rundes første kamp var Svendborg Rabbits taget en tur til landets hovedstad, hvor BC Copenhagen stod klar til at tage imod dem.

Hjemmeholdet havde i første runde mødt Bakken Bears. Det sluttede med et nederlag, men BC viste, at de godt kunne spille med mod de forsvarende mestre.

Gæsterne mødte Horsens IC i deres første kamp i den nye sæson af Basketligaen. Den kamp sluttede med en snæver sejr på 80-77.

Det blev gæsterne, der løb med sejren i tirsdagens opgør, men ligesom mod Horsens, så var det langt fra overbevisende. BC Copenhagen spillede godt med, og hjemmeholdet var foran i store perioder af kampen, men gæsterne vandt i sidste ende. Svendborg kunne tage fra København med en sejr på 67-73.

BC bedst fra begyndelsen

En tætpakket Nørrebrohallen kunne se deres hjemmebane-favoritter få den bedst mulige start på kampen. BC Copenhagen kom flyvende ud af starthullerne, hvor de hurtigt kom foran. Svendborg Rabbits manglede nogle af de marginaler, som skal til før bolden igennem den orange cylinder.

BC Copenhagens gode start kom blandet andet på grund af Mathias Bak, som var godt skydende fra distancen. Han ramte to skud fra trepointsland, som gav godt til BCs føring.

Hos gæsterne var det deres nye finne, som gav københavnerne de fleste problemer. BC havde svært ved at håndtere Ilmari Toikkanen, som enten scorede eller blev fejlet i første del af perioden. Men selvom Toikkanen leverede nogle point, så var hjemmeholdet stadig solidt foran.

I takt med, at tiden løb af klokken i første periode, fik Rabbits hentet lidt ind på hjemmeholdet. Men i forsøget på at komme foran, sendte gæsterne en del skud fra distancen, som ikke gik i, og gav BC nogle nogle hurtige point.

Da kampens ti første minutter var gået, kunne holdene gå til bænken med stillingen 24-15 til BC Copenhagen.

Intenst, men langt fra kønt

Rabbits kan rigtig flot fra start i anden periode. Gæsterne ramte to hurtige trepointsskud, som betød, at de kom op på siden af BC ret hurtigt i anden periode.

Anden periode blev præget af intenst basketball, hvor der var en del turnovers og fejl. Mange af begge hold boldbesiddelser endte med brændte skud og fejl, hvilket betød, at der ikke kom så mange point i anden periode.

Det lykkedes dog Svendborg at indhente BC, så resten af anden periode blev en tæt affære. Der var skiftende føringer, men efter nogle vellykkede BC aktioner, sluttede perioden med en lille føring til hjemmeholdet. Stilligen efter 20 minutter var 36-33.

Lavt scorende periode

Efter pausen fik gæsterne lynhurtigt hentet de tre point, som delte holdene inden pausen. Kort inde i perioden byttede klubberne igen føringer, men BC Copenhagen gik en smule i stå. Godt ført an af Jaedon Willis fik Rabbits et lille forspring i en periode, hvor hjemmeholdet ikke fandt nettet så ofte.

Sidst i perioden fik BC dog hentet lidt ind, men med få sekunder igen af perioden modtog den nye Svendborg-spiller, Terese Dada, bolden og blev derefter fejlet i et skudforsøg, som gik i. Med en ramt straffekast kunne den unge kanin sikre Rabbits en trepointsføring inden fjerde periode. Stillingen inden kampen sidste 10 minutter var 48-51 til Svendborg Rabbits.

Tæt til det sidste

Kampen sidste periode startede med lyn og torden, da Svendborg Rabbits fik en drømmestart, hvilket tvang den nye BC-træner, Jesper Krone, til at tage en hurtig time-out, så de kunne få stoppet Rabbits.

I løbet af hele kampen har begge mandskaber haft spillere, som gjorde sig ekstra bemærket. De to samme viste de også i kampens sidste periode. BCs Mathias Bak og Svendborgs Jaedon Willis steppede op for deres hold i de døende minutter af kampen.

Det blev gæsterne fra Fyn, som løb med sejren efter den tætte fjerde periode. Svendborg sluttede med 73, mens hjemmeholdet havde 67, da kampens sidste horn havde lydt.

Rutineret topscorer

Kampens topscorer skulle findes hos hjemmeholdet. Han kom til BC efter en sæson i Næstved, hvor han snittede 3,3 point, 3,7 rebounds og 1,6 assists per kamp. I tirsdagens kamp viste Mathias Bak, at han stadig kan finde kurven, nu hvor han tørner ud for BC Copenhagen. Den rutinerede forward sluttede med 24 point over Svendborg Rabbits.

Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

De næste 2 år streames alle Basketliga-kampe på Ekstra Bladet+.

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

Basketligaen

Trupbygningen i Svendborg Rabbits skrider stille og roligt frem, og tirsdag eftermiddag løftede klubben sløret for endnu en spændende tilgang.

Basketligaen

Vejen Basket er godt i gang med sammensætningen af næste sæsons trup.

Basketligaen

Mathias Bak Christensen er igen at finde på holdkortet hos BC Copenhagen.

Basketligaen

Amerikanske Max Murrell er ny mand i Holbæk-Stenhus.

Basketligaen

Martin Poulsen er blevet udstyret med en ny aftale i BC Copenhagen.

Bakken Bears

Bakken Bears har forstærket truppen med amerikanske Sam Sherry, der kommer til klubben på en etårig aftale.