Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Mathias Bak Christensen er tilbage i Basketligaen

Mathias Bak Christensen er igen at finde på holdkortet hos BC Copenhagen.

Foto: fiba.basketball

Mathias Bak Christensen er ikke færdig med basket på topplan.

Danskeren, der står noteret for ni officielle landskampe, var ellers ikke aktiv i sidste sæson og lignede en pensioneret spiller, men nu er han tilbage i Basketligaen.

Onsdag middag er han blevet præsenteret i BC Copenhagen, som han spillede for i forrige sæson.

Det skriver hovedstadsholdet på Facebook.

Dermed er der comeback til den stærke duo bestående af Martin Poulsen, der i går forlængede med klubben, og nu Mathias Bak Christensen, der i sin ‘orlov’ fra basket har kunnet mærke et savn i sin hverdag.

– Jeg tog en pause sidste år, som jeg troede, skulle være permanent, og jeg har brugt tiden på at reflektere over, hvad der giver mening for mig. Den thrill, konkurrence og sammenhold, som der er ved at spille med på højt niveau, var noget, som jeg kunne mærke, at jeg manglede for at være den bedste version af mig selv – både overfor mig selv og dem jeg har tættest på, siger Mathias Bak til Copenhagens Facebookside.

– Jeg har valgt at spille for BC igen, da jeg helt oprigtigt tror på, at holdet kan blive virkelig godt. Derr er selvfølgelig nogle af de samme spillere på holdet, som jeg selv nåede at spille sammen med i forrige sæson og samtidig nye og dygtige spillere – mange af os med erfaring fra både udlandet og landsholdet, så jeg forventer, at holdet bliver endnu bedre end tidligere.

Mathias Bak snittede 12,3 point, 5,7 rebounds og 2,2 assists i sæson 2022/23, som var hans debutsæson i Copenhagen.

Danskeren har tidligere i karrieren været forbi Team FOG Næstved og Værløse Blue Hawks i Basketligaen. Desuden blev det til en enkelt sæson i Sverige i Nässjö Basket  i 2019/20-sæsonen.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...

Basketligaen

Andrew Orr har for alvor trådt i karakter for oprykkerne, og det er der flere årsager til, ifølge ham selv.

Basketligaen

Sæsonens oprykkere kunne onsdag aften fejre klubbens overlevelse i Basketligaen efter en nervepirrende afslutning, da kvalifikationsspillets førerhold var på besøg i den sydjyske by.

Basketligaen

De næste 2 år streames alle Basketliga-kampe på Ekstra Bladet+.

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.