Esben Reinholt skifter til den fjerdebedste franske række

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter

Esben Reinholt har det seneste år været plaget af skader og hård genoptræning, men nu er han igen klar til at spille basket.

Den 23-årige dansker har således skrevet kontrakt med BC Montbrisson Masculins fra den fjerde bedste franske række NM2.

Holdet endte i sidste sæson på en sjetteplads i deres pulje, hvilket ikke var nok til at være med i opløbet om oprykning. For tre sæsoner siden opnåede man at rykke op i NM1, men det blev kun til en enkelt sæson, inden man rykkede ned igen.

Den fjerde bedste franske række (NM2) er allerede startet, og her lagde Montbrisson ud med et nederlag på udebane til ES Prisse Macon på 65 – 63.

Ikke meget spilletid de seneste år

Siden 2014-15 sæsonen, hvor Esben Reinholt nåede at spille 15 kampe for Horsens IC i Basketligaen er det ikke blevet til meget spilletid. Han var sidste sommer til prøvetræning i svenske Södertälje, men det resulterede ikke i nogen kontrakt.

Reinholt var så for nylig med det danske landshold ude og spille EM-kvalifikation, hvor det desværre ikke blev til en plads ved EM for Danmark.

Her nåede Esben at være med i 3 kampe, hvor det i snit på 11.7 minutter blev til 2 point, 1.3 rebound og 1 assist pr. kamp.

Foto: Casper Pedersen

Se andre spændende artikler