Basketball Without Borders startede som en camp, hvor NBA-spillere fra det tidligere Jugoslavien forsøgte at lægge låg på had og stridigheder ved i 2001, samt spændinger mellem Grækenland og Tyrkiet i 2002.
Ved campen inviterede man 50 børn fra Bosnien, Kroatien, Makedonien og Serbien & Montenegro til Treviso i Italien, og her var blandt andet Vlade Divac (Serbien) og Toni Kukoč (Kroatien) nogle af de store navne.
I dag har BWB udviklet sig til en kæmpe organisation og en camp der afholdes i samarbejde mellem FIBA, NBA og WNBA.
Programmet har haft over 3.300 deltagere fra 130 lande og over 55 tidligere campere er draftet eller har skrevet under med NBA eller WNBA-hold. 24 BWB-campere var på en NBA-roster ved starten af 2017-18 sæsonen. Der har siden starten i 2001 været 55 camps i 34 byer i 27 lande på seks kontinenter
FIBA og NBA har i år udtaget 40 drenge og 23 piger fra 25 lande, der deltager på campen i Beograd fra 15-18. august. Spillerne blev annonceret i dag af FIBA og NBA.
En dansker blandt de heldige deltagere ved BWB
En af de heldige spiller i år har været Malene Pedersen fra Åbyhøj Basket, der kommer til at møde legender som Vlade Divac og Greg Popovich fra NBA og WNBA-spillerne Ana Dabović (Los Angeles Sparks) og Sonja Petrović (Phoenix Mercury) – og en hel masse af Europas bedste unge spillere.
Ved det nyligt overståede U18 EM var Malene Pedersen Danmarks topscorer med 13,3 point og da Danmarks U16-piger i 2017 vandt B-EM og sikrede sig oprykning, var Malene at finde på All Star holdet for tuneringen.
Nævneværdige spillere som har deltaget ved BWB-campen er blandt andet Miloš Teodosić, Joel Embiid, Marc Gasol, Jonas Valanciunas, Nikola Mirotić, Enes Kanter, Kelly Olynyk, Danilo Gallinari, Andrea Bargnani, Marco Belinelli og Nicolas Batum for at nævne nogle få.
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.