Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Craig Pedersen om hans nye landstræner job på Island

Craig Pedersen skal sammen med Arnar Gudjonsson danne makkerpar for det islandske landshold. Noget som Svendborg Rabbits træneren glæder sig utrolig meget til.

Craig Pedersen - Mikkel Thomasen

Sidste år var han en af kandidaterne til den danske post på landsholdet, men da dette ikke lykkedes valgte Craig Pedersen at sige ja tak til det tilbud han fik fra Island for få uger siden.

Ifølge hovedpersonen selv var det en ideel situation idet han kunne forblive træner for Svendborg Rabbits og ligeledes arbejde videre på EVN. Begge grunde til at han sagde pænt ja tak til jobbet.

– De kontaktede mig og vi havde et par interviews over Skype. Jeg har altid ville prøve at coache udenfor Danmark – men jeg elsker mit job ved EVN og i Svendborg.

– Da denne mulighed opstod, var det derfor den perfekte situation for mig og en rigtig god timing.

I følge Svendborg træneren bliver der ingen problemer i at klare begge jobs, hvor han blandt andet har fået grønt lys denne sommer til at misse to uger af pre-season i Basketligaen til fordel for landsholdsjobbet. 

– Landsholdet spiller fra den 15. juli til den 27. august. På grund af sæsonen i Danmark i år starter et par uger senere, var det derfor muligt at aftale med klubben (red. Svendborg) at jeg kunne misse de to første uger af pre season.

Craig Pedersen fortæller at han i forvejen kender mange af spillerne idet han følger mange af de ligaer, hvor de islandske landsholdsspillere befinder sig. Derfor bliver dette ikke den største udfordring, men derimod en helt anden.

– Jeg kender mange af spillerne på holdet. Via. mit arbejde har vi spillet og scoutet Island mange gange. Jeg følger desuden den svenske, islandske og spanske liga, hvor de fleste af spillerne befinder sig.

Med et nyt job kommer altid store udfordringer. Craig Pedersens største udfordring bliver som sagt ikke at lære spillerne at kende, men derimod at få spillerne til at lære hinanden at kende på banen.

– Den største udfordring bliver nok at få spillerne til at lære hinanden at kende på banen, i den korte tid vi er sammen.

Den første store udfordringer som Craig Pedersen kommer til at stå overfor er de kommende EuroBasket 2015 kvalifikations kampe, hvor Island er i gruppe med Storbritanien og Bosnien & Herzegovina.

– Det er rigtig stort, jeg ser meget frem til denne sommer!

De to landshold er noget af en mundfuld at lægge ud med som landstræner idet, men Craig Pedersen ser frem til de to opgør, og tror på avancement fra gruppen.

– Ja vi kan, enten som et’er eller som en af de 7 bedste to’ere i gruppen, afslutter canadieren med at fortælle til Fullcourt.

(Foto: Mikkel Thomasen)

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Formstærke Horsens IC gæstede onsdag aften BK Vejen, hvilket østjyderne gjorde med bravur.

Basketligaen

For mange danske trænere er det helt store mål at prøve sig af i udlandet, og her er Svendborg-træneren ingen undtagelse.

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Svendborg Rabbits

Mads Andersen har oplevet presset som cheftræner i en af Danmarks største basketballklubber på både godt og ondt.

Basketligaen

Svendborg Rabbits-anføren Adam Heede-Andersen var meget tilfreds med indsatsen fredag aften.

Basketligaen

Weekenden blev skudt i gang med et brag i Arena Svendborg, da BK Vejen måttet se sig slået af Svendborg Rabbits.