Efter tre sæsoner i den næstbedste tyske række, skal den danske landsholdsspiller Bakary Dibba i næste sæson prøve kræfter med Bundesligaen.
Fredag er Bakary Dibba nemlig offentliggjort som ny spiller hos Bundesliga-klubben MLP Academics Heidelberg.
MLP Academics Heidelberg skriver på deres hjemmeside, at Dibba har underskrevet en toårig kontrakt med klubben.
Heidelberg skriver i pressemeddelelsen, at den 22-årige dansker har været en af de mest eftertragtede i Europa efter sidste sæson, hvor han havde en stor andel i Karlsruhe Lions´ titel i den næstbedste tyske række.
“Bakary gennemgik en utrolig udvikling i sidste sæson. I Karlsruhe var han deres vigtigste spiller. Han er meget mobil og vil give os positionsfleksibilitet. For mig er han et kæmpe talent defensivt og lærer også mere og mere i angrebet,” siger Heidelbergs sportsdirektør, Alex Vogel, og uddyber:
“I alle samtaler med Bakary var det tydeligt, hvor meget han glædede sig til opgaven her i Heidelberg. Denne forpligtelse kan ikke tages for givet,”
`Det er en fantastisk mulighed´
Bakary Dibba skal nu vise sig frem på den største scene i Tyskland, og den danske landsholdsprofil glæder sig over skiftet til Heidelberg.
“Jeg er meget glad for, at jeg har skrevet under med MLP Academics Heidelberg. Det er en fantastisk mulighed, og jeg ser frem til at blive en del af et hold som dette,”
“Jeg har hørt en masse gode ting om organisationen og byen og kan ikke vente med at møde fansene i Heidelberg. Deres støtte og entusiasme er en stor del af det, der gør denne klub så speciel. Jeg glæder mig til at opleve dette på første hånd,”
“Jeg er spændt på at lære mine nye holdkammerater at kende og arbejde med trænerstaben. Jeg føler, at dette er det perfekte sted at udvikle sig og tage nye udfordringer op,” siger Dibba i pressemeddelelsen.
Bakary Dibba snittede 14,8 point, 6,8 rebounds, 1,7 blocks og 1,2 steals i sidste sæson.
JUNG, ATHLETISCH, MOTIVIERT: BAKARY DIBBA WIRD HEIDELBERGER
🗞 Alle weiteren Infos findet ihr hier: https://t.co/lMvyyhmAyW#mlpacademicsheidelberg #jungsvomneckar #neuzugang pic.twitter.com/VUnRUucgSq
— MLP Academics Heidelberg (@MLP_Academics) June 21, 2024
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)