Søndag eftermiddag var Asbjørn Midtgaard og holdkammaraterne fra Hakro Merlins Crailsheim på besøg hos Medi Bayreuth i den bedste tyske række, Bundesligaen.
Det var den 25-årige danskers syvende kamp for det tyske mandskab, der inden kampen havde tabt fire og vundet to af sæsonens første seks kampe.
I søndagens kamp blev Asbjørn Midtgaard delt topscorer for Hakro Merlins, da han scorede 14 point, hvilket var nok til at blive delt topscorer for Merlins mandskabet. Her scorede Jaren Lewis ligeledes 14 point.
Asbjørn Midtgaard tilføjede seks rebounds til sin statline. Den store dansker spillede godt 26 minutter og var i Merlins startopstilling.
Kampen endte med et nyt nederlag til Hakro Merlins, der måtte rejse hjem med et 99-77 nederlag i bagagen.
Hakro Merlins Crailsheim ligger efter en svær sæsonstart nummer 14 i den tyske Bundesliga.
Das war heute nichts. Wir verlieren in Bayreuth.
Bild: Förster pic.twitter.com/5HGffUUYDX
— HAKRO Merlins Crailsheim (@hakromerlins) October 23, 2022
Mit navn er Alexander Christiansen, og jeg er NBA-redaktør her på siden. Ved siden af er jeg journaliststudrende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Jeg har fulgt med i NBA siden 2014/15 sæsonen, og jeg følger den danske basketliga tæt, hvor jeg tit er at finde til Bakken Bears' kampe i Vejlby-Risskov Hallen.