fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketball Champions League

FIBA klar til at suspendere flere landshold fra Eurobasket i 2017

Der har været megen snak om dette scenarie, og nu er truslen tilsyneladende blevet til alvor. FIBA Europe er i følge flere europæiske medier klar til at suspendere flere landshold fra Eurobasket i 2017 (EM).

FIBA Europe og Euroleague har været i flæsket på hinanden i op til flere gange i denne sæson, efter at FIBA Basketball Champions League ser ud til at blive en fiasko, eftersom flere og flere at de europæiske topklubber vælger Euroleague og EuroCuppen, som altså ikke bestyres under FIBA’s tag.

De europæiske ligaer har selvfølgeligt støttet klubbernes turneringsvalg, og nu straffes de på den mest grusomme måde af FIBA Europe.

Her til aften kunne det slovenske basketball forbund nemlig afsløre at FIBA Europe har sendt et brev, underskrevet af executive director, Kamil Novak, hvori der står at det slovenske senior landshold pr. dags dato, kan se sig suspenderet fra det kommende Eurobasket i 2017, i og med at de har valgt at støtte ECA (Euroleague), da dette er den turnering, som klubberne har ønsket at spille for. Det slovenske basketball forbund har indtil den 20. april til at tilbagetrække støtten til Euroleague-organisationen eller ”modbevise” dette. Se brevet ved at klikke her.

Ifølge flere af de europæiske medier har Kroatien, Serbien, Montenegro, FYROM, Rusland, Spanien, Bosnien&Herzegovina, Litauen, Italien, Grækenland, Israel, og Polen også fået et lignende brev, og kan dermed også se sig suspenderet fra Eurobasket i 2017 pga. samme årsag som Slovenien.

Et kopi af ovenstående brev skulle også være blevet sendt til FIBA World, der skal beslutte om landene også skal suspenderes fra OL.

Læs også: FIBA truer nationale ligaer med udelukkelse af landshold

Men hvem straffer FIBA i sidste ende med en sådan drastisk træk? Ikke spillerne, ikke klubberne, og heller ikke ligaerne. Blot sig selv.

Klubberne er i forvejen ikke glade for at slippe deres spillere til fordel for landsholdet med frygt for skader, og slitage, og denne nyhed vil de tage imod med kyshånd. Omvendt er der ikke mange der vil betale for at se det finske, bulgarske, eller det rumænske landshold spille om EM-guldet. Derfor skyder det europæiske basketball forbund i den grad sig selv i foden.

Sidst men ikke mindst, rejser hele situationen også et andet vigtigt spørgsmål. KAN de gøre det? Har FIBA virkelig en sådan magt til at gå ind og bestemme HVEM de europæiske klubber vil spille for? Er det brud den frie konkurrencelov? Netop af denne årsag skulle de mange basketballforbund lige nu være på vej til at gå hele vejen til Europa-komissionen med sagen, skriver flere af de europæiske medier.

Hele situationen virker galmatias, men det har den europæiske basketball-familie allerede vænnet sig til, efter de massive nedskydninger fra de to organisationer i denne sæson. En tragisk udvikling, og en tragisk dag for europæisk basketball.

Læs meget mere om den europæiske basketball-krig ved at klikke her.

Foto: FIBA

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Baskonia

Iffe Lundberg og Partizan Mozzart Bet Beograd led et bittert nederlag på 88-82 i torsdagens EuroLeague-sæsonåbner mod spanske Baskonia.

EuroLeague

Den franske basketstjerne Evan Fournier, som for nyligt er blevet præsenteret i Olympiacos Piraeus, skulle ikke bruge længe på at fange mediernes opmærksomhed. Franskmanden...

EuroLeague

Med en måned igen til sæsonstarten i EuroLeague har Partizan Beograd Mozzart Bet Beograd allerede solgt 11,000 sæsonkort.

Boston Celtics

Franske Evan Fournier vender retur til Europa efter mere end et årti i USA, hvor han spillede for fem forskellige klubber.

Armani Milano

Shavon Shields er blevet udnævnt som ny kaptajn for Olimpia Milano sammen med Pippo Ricci.

EuroLeague

Maria Jespersen skifter til polske KGHM BC Polkowice, der deltager i den stærkeste europæiske klubturnering.

Charlotte Hornets

Den serbiske forward Aleksej Pokusevski har skrevet under på en treårig aftale med Partizan Mozzart Bet Beograd, beretter Mozzart Sport.

Landshold

Farum Arena bliver ny hjemmebane for det danske herrelandshold, der foreløbig siger farvel til Arena Næstved.