Hvad har EA7 Emporio Armani Milan, FC Barcelona, Partizan Mozzart Bet Belgrade, FC Bayern München og Anadolu Efes Istanbul til fælles?
Det åbenlyse er deltagelsen i EuroLeague.
I denne sammenligning er det i stedet, at alle holdene er blevet sænket af den danske landsholdsstjerne Iffe Lundberg.
Seneste offer for Iffe Lundbergs clutch-gen var Anadolu Efes tirsdag aften, da danskeren atter viste, hvorfor han er EuroLeague´s mest clutch spiller.
Lundbergs Virtus Segafredo Bologna mødte Efes på udebane i Istanbul, og vilkårene var ganske simple: vind eller forsvind.
Det første blev en realitet med en 64-67-sejr, og det havde Iffe Lundberg en stor andel i. Med 11 sekunder tilbage af opgøret fik Lundberg bolden i hænderne som så mange gange før i denne sæson.
Foran sig havde han EuroLeague-stjernen Shane Larkin, der kunne se den danske Bologna-stjerne sætte en clutch-treer. Arenaen blev tavs. Lundberg udbyggede Bolognas føring til seks point, hvilket afgjorde opgøret.
Artiklen fortsætter under opslaget
ONCE AGAIN: IFFE LUNDBERG ICE COLD 🥶pic.twitter.com/Piv5D5BaTE
— BasketNews (@BasketNews_com) April 16, 2024
Udover den vilde scoring spillede Iffe Lundberg en sublim kamp med 12 point, syv rebounds og syv assist. Lundberg havde en plus/minus på +15 – højest af alle i kampen.
Sejren til Bologna betyder, at de på fredag skal møde Baskonia Vitoria-Gasteiz i en kamp om den sidste plads i EuroLeague´s slutspil. Vinderen møder Real Madrid i slutspillet.
Herunder er der en kavalkade af alle Iffe Lundbergs clutch-scoringer i EuroLeague i denne sæson:
VÍDEO. Todas las canastas clutch de la temporada de Iffe Lundberg (@IffeLundberg) en la #Euroleague 2023-24 🎯 🏀 #Devotion pic.twitter.com/OVOjC3OOoA
— Chema de Lucas (@chemadelucas) April 16, 2024
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)