Serge Ibaka kan have fundet sit næste hold.
Denne gang er det ikke i NBA, hvor han ellers har været de sidste 14 år, men han skulle have underskrevet en kontrakt med tyske Bayern München. Det skriver Marc Mundet på det sociale medie X, som tilføjer, at han vil få en etårig kontrakt med EuroLeague-holdet.
Den 33-årige center spillede i sidste sæson med Milwaukee Bucks, hvor han dog kun var på banen i 16 kampe gennem hele sæsonen.
Nu kan han være på vej til Europa, hvor han ville skulle spille med blandt andet Andreas Obst, Isaac Bonga og Niels Giffey, der var med til at vinde FIBA World Cup 2023 med Tyskland.
Ibaka har i sin NBA-karriere spillet for Oklahoma City Thunder, Orlando Magic, Toronto Raptors, Los Angeles Clippers og senest Milwaukee Bucks.
Han spillede en afgørende rolle, da Toronto Raptors i 2019 vandt NBA-mesterskabet.
Tidligere har han været på tre All-Defensive hold, mens han i to forskellige sæsoner har ført NBA i blocks.
Bayern München kom i sidste sæson på en tredjeplads i den tyske liga, mens de vandt den nationale cup. I EuroLeague endte de sæsonen på en 15.-plads.
‼️EUROLEAGUE | Breaking news
Serge Ibaka signs one year contract with Bayern Munchen, according my sources. pic.twitter.com/7LPcDWa748
— Marc Mundet (@MarcMundet78) September 13, 2023
Jeg er 23 år gammel og er NBA-redaktør på siden. Ved siden af læser jeg journalistik på Roskilde Universitet.