fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Armani Milano

Milano jagter EuroLeague-succes med et af de stærkeste backcourts

Det italienske storhold Olimpia Milano er det sorte får i denne sæson i EuroLeague. For andet år i træk har de sammensat et utroligt spændende mandskab, som bliver interesant at følge.

Det italienske traditionsklub Olimpia Milano, der år efter år kæmper om at finde vej til succes i Europa, er spået en placering i den nederste del af tabellen i EuroLeague, men deres trup taler for en bedre skæbne.

Klubben havde sammensat en interesant og spændene trup i sidste sæson, men italierne havde utrolig svært at finde et stabilt niveau, og omdanne det sejre.

Milano startede turneringen med en dårlig stime, hvor det kun blev til én sejr ud af de første seks kampe. I midten af sæsonen hentede man så Mindaugas Kuzminskas og Curtis Jerrells, men her var det for sent.

Desværre har de to seneste sæsoner været nogle af de værste i klubbens historie i EuroLeague. En 16. og 15. plads på tabellen er langtfra hvad forventningerne er i den italienske modeby. Sidste gang italienerne oplevede succes i turneringen, skal vi helt tilbage til 2013-14 sæsonen, hvor de formåede at snige sig videre til kvartfinalerne. 

Sidst de var ved Final Four var helt tilbage i 1992, hvor de sluttede af på tredjepladsen, og i finalen har de ikke været siden 1986-87 og 1987-88, hvor de også vandt turneringen to år i træk. I alt har italienerne vundet tre EuroLeague-titler, men de seneste år har de fejlet med at opbygge samme styrke.

Tæt på udrensning i truppen

Olimpia Milano har denne sommer valgt at lave noget der kunne defineres som en udrensning i truppen. Rigtig mange spillere er blevet skiftet ud. I alt syv spillere har måtte vinke farvel til den italienske storby, men det er dog trodsalt de rette der har forladt klubben. Træneren har dog fået lov til at blive.

På trods af de dårlige resultater sidste sæson i EuroLeague, har klubben valgt at beholde Simone Pianigiani på trænerposten, som formåede at vinde den italienske liga mod Dolomiti Energia Trento i finalen med samlet 2-4 sidste sæson.

På spillerfronten er de to landsholdsspillere Marco Cusin, Davide Pascolo og Awudu Abass alle blevet sendt videre, sammen med den litauiske veteran Mantas Kalnietis.

Heller ikke Jordan Theodore har man valgt at beholde, imens Andrew Goudelock som havde store problemer med at falde til på holdet, er taget til Kina og Shandong Golden Stars.

Tilgang Alder Position
Tidligere klub
Amedeo Della Valle 25 SG Reggio Emilia
Jeff Brooks 29 PF Unicaja Malaga
Nemanja Nedovic 27 SG Unicaja Malaga
Christian Burns 32 PF Cantu
Mike James 27 PG Panathinaikos
Simone Fontecchio 22 SF Cremona
Afgang Alder Position
Ny klub
Mantas Kalnietis 31 PG ASVEL
Amath M’Baye 28 PF Virtus Bologna
Marco Cusin 33 C FIAT Turin
Davide Pascolo 27 PF Trento
Andrew Goudelock 29 SG Shandong G. Stars
Jordan Theodore 28 PG
Awadu Abass 25 SF Brescia

Ind på holdet er kommet en række store navne. En af dem er amerikaneren Mike James. Den 28-årige guard spillede halvdelen af sidste sæson for Phoenix Suns og New Orleans Pelicans. Hverken det ene eller det andet hold havde dog rigtig troen på ham. Derfor valgte han at tage hjem til Panathinaikos, hvor han spillede sæsonen færdig. En spiller som forventes at blive leder på holdet som klubben i mange år har manglet, og en spiller der kan få et kæmpe gennembrudssæson.

Denne sommer skal han danne partner med den serbiske landsholdsprofil Nemanja Nedović, som spillede sin bedste sæson i karrieren for Unicaja sidste år. Her snittede han 16,7 point, 2 rebounds og 4,8 assists pr. kamp i 18 opgør i EuroLeague. De to bliver et utroligt spændene match.

Sammen med Curtis Jerrels, Andrea Cinciarini, Dairis Bertans og Amedeo Della Valle som også er ny i truppen, har Olimpia måske den bredeste og bedste backcourt i ligaen.

Selvom backcourten virker til at være utrolig stærk, så er det en helt anden sag under kurven. Olimpia har her forstærket sig med Jeff Brooks og Christian Burns på powerforward-positionen, imens Gudaitis og Tarczewski skal deles om centerpositionen. Gudaitis er ifølge mange manden som burde starte inde, men træner Pianigiani har desværre foretrukket Tarczewski.

Når man kigger på bredden og navnene kunne man dog savne nogle flere spillere og profiler på disse positioner, men man kan jo ikke få alt.

Netop denne faktor kan dog gå hen og blive italienernes helt store problem i sæsonen, skulle de havne i skadesproblemer i løbet af året.

Truppen 18/19
PG Mike James Curtis Jerrells Andrea Cinciarini
SG Nemanja Nedovic Dairis Bertans Amedeo Della Valle
SF Vladimir Micov
Mindaugas Kuzminskas
Simone Fontecchio
PF Jeff Brooks Christian Burns
C Kaleb Tarczewski Arturas Gudaitis
Træner Simone Pianigiani

Du kan også se hele Milanos trup på EuroLeague’s hjemmeside ved at klikke her.

Svært at forudsige Olimpia’s fremtid

Kan det blive året hvor Milano endeligt kan slå igennem i EuroLeague igen? Et stort spørgsmål, der er utrolig svær at svare på. Mange pile peger dog på et nej. Traditionen i sig selv taler imod dette. Italienerne skriver altid under med store profiler, og spændene navne, men fejler gang på gang at skabe succes.

Umiddelbart har klubben virket gode i pre-season og slået både Maccabi Tel Aviv og Bayern München i træningskampene. Samtidigt vandt de SuperCuppen i Italien, hvor de slog Larry Brown’s Fiat Torino i semifinalen, og Brescia i finalen.

Resten af EuroLeague mandskaberne har dog forstærket sig i stor stil, og virker til at være langt stærkere end Olimpia-mandskabet, som år efter år har skuffet deres fans.

I denne sæson har de et virkelig stærkt hold der burde kunne række til midten af tabellen, men sandsynligheden er dog at de ender en smule under midterstregen.

Sæson Turnering Sejr/Nederlag Placering
2017-18 EuroLeague 10-20 Regulær Sæson
2016-17 EuroLeague 8-22 Regulær Sæson
2015-16 EuroLeague 3-7 Regulær Sæson
2014-15 EuroLeague 9-15 Top 16
2013-14 EuroLeague 16-12 Playoffs
2012-13 EuroLeague 3-7 Regulær Sæson
2011-12 EuroLeague 7-9 Top 16
2010-11 EuroLeague 4-6 Regulær Sæson
2009-10 EuroLeague 3-7 Regulær Sæson
2008-09 EuroLeague 7-9 Top 16
2007-08 EuroLeague 3-11 Regulær Sæson
2005-06 EuroLeague 5-9 Regulær Sæson
TOTAL: 78-134

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Shavon Shields kommer ikke i aktion i Danmarks to kampe kampe mod Serbien på grund af en skade. Derfor har landstræner Allan Foss indkaldt...

Crvena Zvezda

Mandag har Serbiens landstræner Svetislav Pesic meldt ud, at Ognjen Dobric, Dejan Davidovac og Balsa Koprivica har meldt afbud til Beograd-derbyet for at møde...

Eurobasket

Serbiens landstræner Svetislav Pesic udtog i weekenden sin bruttotrup forud for de to kommende kampe mod Danmark i kvalifikationen til EuroBasket 2025.

EuroLeague

FC Barcelona hentede en flot sejr på en svær udebane, da de onsdag slog Partizan Beograd med Iffe Lundberg på holdet.

Armani Milano

EA7 Emporio Armani Milano meldte mandag ud, at de har hentet italienske Nico Mannion til klubben på en flerårig aftale.

EuroLeague

Iffe Lundberg stjal showet, da Partizan Beograd mandag aften fortsatte den ubesejrede stime i den hjemlige liga med en nedslagtning af FMP Beograd på...

EuroLeague

Iffe Lundberg scorede onsdag sit point nummer 1,000 i EuroLeague, da Partizan Mozzart Bet Belgrade mødte AS Monaco i den europæiske turnering.

EuroLeague

Maria Jespersen debuterede tirsdag i EuroLeague, da hendes hold KGHM BC Polkowice led et bittert nederlag til spanske Casademont Zaragoza.