Ettore Messina har underskrevet en treårig kontrakt med dette års Euroleague finalister fra CSKA Moskva skriver klubben på deres hjemmeside. Messina har allerede trænet klubben en gang før i perioden 2005 til 2009, hvor han var med til at vinde to Euroleague titler med russerne.
Efter hans første episode i CSKA overtog han Real Madrid, som han forlod tilbage i marts 2011. Det foregående år tilbragte han i NBA hvor han var en del af trænerstaben hos Los Angeles Lakers.
2006 og 2008 var årene hvor Messina førte CSKA til Euroleague mesterskabet, mens han også har vundet selv samme titel 2 gange med italienske Virtus Bologna tilbage i 1998 og 2001. Han førte også Benneton til finalen i 2003, men måtte se sig besejret af Barcelona. Som italiensk landsholdstræner fik han sølvmedaljer ved det europæiske mesterskab tilbage i 1997.
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.