fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Baskonia

Khimki leverede stor overraskelse i overtidsdrama, mens Baskonia var tæt på

I denne uge har EuroLeague double game week, hvilket betyder, at der bliver spillet fire dage i træk. Første halvdel af runde 17 blev spillet tirsdag aften, hvor der kom et noget overraskende udfald i Fenerbahces kamp, som samtidig gav noget af en håndsrækning til Real Madrid i kampen om førstepladsen.

BC Khimki 84 – 78 Fenerbahce
Inden søndag havde Fenerbahce blot tabt to kampe i sæsonen. I løbet af tre dage er det tal blevet fordoblet. I weekenden tabte mande i ligaen mod bundholdet Banvit, og i tirsdagen EuroLeague-runde fortsatte den “stime”, da BC Khimki noget overraskende slog tyrkerne med 84-78 efter overtid.

Khimki er fortsat uden en af deres ubestridte stjerner, Alexey Shved, hvilket gør sejren endnu mere imponerende. Fenerbahce lagde ellers bedst ud og efter et 10-0 run i slutningen af første periode, var Fenerbahce foran med 23-13. Melih Mahmutoglu var god for gæsterne med syv point i perioden.

Værterne kom langt bedre med i anden periode. Et 11-0 run anført af Dee Bost og Jordan Mickey fik for alvor Khimki til at lugte blod. Fenerbahce fik dog stoppet blødningen og kunne gå til pause med en snæver føring på 41-38.

Efter pausen viste Fenerbahce nogle af de takter, de havde brug for, hvis de skulle have sejren i hus. Forspringet blev opbygget på ny til syv point, men endnu en gang viste Khimki, hvorfor man ikke skal afskrive det russiske hold, der bragte sig i front med tre point inden sidste periode.

Her forblev spændingen intakt gennem hele perioden. Spillet bølgede frem og tilbage, og ingen af de to hold kunne afgørende slippe fri. Med 20 sekunder tilbage var Khimi foran med tre point, men Kostas Sloukas fremtvang to straffekast, som han omsatte til point.

Fenerbahce fejlede herefter Stefan Markovic, der brændte begge straffekast. Markovic fortsatte i skurkerollen, da han med et sekund igen fejlede Nicolo Melli. Melli brændte første kast, men da han satte det andet straffe, betød det, at de to hold skulle i overtid.

I de ekstra fem minutters spilletid havde hjemmeholdet det overskud, der skulle til for at sende EuroLeagues førende hold hjem med et nederlag. Tony Crocker og Anthony Gill fik på ny bragt Khimki foran, og det formåede Fenerbahce ikke at svare igen på. Tyrker scorede kun seks point i den forlængede spilletid, og så vandt Khimki 84-78.

Topscorer blev gæsternes Melih Mahmutogu med 18 point efterfulgt af holdkammeraten Jan Vesely med 17 point. Vesely rundede samtidig 2000 EuroLeague-point i karrieren. Mest scorende for hjemmeholdet var Stefan Markovic med 13 point.

Olympiacos 91 – 87 Kirolbet Baskonia
Shavon Shields og Baskonia skulle på en svær opgave ude mod Olympiacos. Baskonia skulle bruge sejren for at hænge på i midten af rækken, mens Olympiacos med en sejr kunne holde fast i håbet om en top-4 placering.

Første periode var en helt lige affære, hvor Georgios Printesiz med otte point for hjemmeholdet og Vincent Poirier med ni point begge satte deres præg på kampen. Også i anden periode kunne ingen af holdene for alvor stikke af. Værternes Nigel Williams-Goss gjorde det godt med 10 point i perioden, men Baskonia var stærkest og vandt første halvleg med fire point. Stillingen var 47-43 ved pausen.

Olympiacos ville også være med og fik langsomt arbejdet sig ind i kampen. Hjemmeholdet kom med tre minutter igen af tredje periode foran, men en god slutspurt betød, at Baskonia kunne gå ind til sidste periode med et forspring på syv point.

Den føring var Baskonia tæt på at smide flere gange. Med 13 sekunder igen bragte gæsternes Luca Vildoza med to ramte straffekast forspringet op på tre point, men med få sekunder igen ramte Kostas Papanikolaou en treer, og scoringen, der betød overtid, fik hallen til at koge.

I overtiden gjorde Olympiacos godt proces, for da Baskonia kun kunne score syv point, mens grækerne scorede 11, så kunne de sende baskerne hjem med et nederlag på 91-87.

Topscorer blev gæsternes Zach Leday med 23 point efterfulgt af den græske helt Kostas Papanikolaou med 22 point. Papanikolaou var hele 6/7 fra treeren. Mest scorende for gæsterne blev Luca Vildoza med 19 point, mens Vincent Poirier og Johannes Voigtmann begge havde en double-double (Poirier, 17p/12r – Voigtmann, 10p/10r). Danske Shavon Shields havde desværre ingen brandkamp med kun tre point, en assist og et steal på 23 minutter.

Se highlights fra kampen

Resultater
BC Khimki Moskva 84 – 78 Fenerbahce Istanbul
Zalgiris Kaunas 58 – 79 Anadolu Efes Istanbul – se highlights fra kampen her.
Olympiacos Piraeus 91 – 87 Kirolbet Baskonia
Herbalife Gran Canaria 67 – 75 Real Madrid – se highlights fra kampen her.

Se stillingen i EuroLeague her.

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Shavon Shields kommer ikke i aktion i Danmarks to kampe kampe mod Serbien på grund af en skade. Derfor har landstræner Allan Foss indkaldt...

Crvena Zvezda

Mandag har Serbiens landstræner Svetislav Pesic meldt ud, at Ognjen Dobric, Dejan Davidovac og Balsa Koprivica har meldt afbud til Beograd-derbyet for at møde...

Eurobasket

Serbiens landstræner Svetislav Pesic udtog i weekenden sin bruttotrup forud for de to kommende kampe mod Danmark i kvalifikationen til EuroBasket 2025.

EuroLeague

FC Barcelona hentede en flot sejr på en svær udebane, da de onsdag slog Partizan Beograd med Iffe Lundberg på holdet.

Armani Milano

EA7 Emporio Armani Milano meldte mandag ud, at de har hentet italienske Nico Mannion til klubben på en flerårig aftale.

EuroLeague

Iffe Lundberg stjal showet, da Partizan Beograd mandag aften fortsatte den ubesejrede stime i den hjemlige liga med en nedslagtning af FMP Beograd på...

EuroLeague

Iffe Lundberg scorede onsdag sit point nummer 1,000 i EuroLeague, da Partizan Mozzart Bet Belgrade mødte AS Monaco i den europæiske turnering.

EuroLeague

Maria Jespersen debuterede tirsdag i EuroLeague, da hendes hold KGHM BC Polkowice led et bittert nederlag til spanske Casademont Zaragoza.