fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

EuroLeague

Euroleague-holdenes ønsker til Julemanden

Det er ikke kun dig og mig der har ønsker til jul. Alle 16 hold i Euroleague har også ønsker de gerne vil have opfyldt, og dem har de skrevet ned til julemanden.

CSKA Moscow: ”Kære Ded Moroz, vi vil gerne være mestre igen. Vi er de bedste, og vi leverer det bedste basketball, og det bliver måske den sidste sæson hvor vi har Milos Teodosic. Giv os et godt helbred, så klarer vi resten”.

Fenerbahce Istanbul: ”Kære Noel Baba, vi har Obradovic indtil 2020, det har de andre ikke, resten siger lidt sig selv. Vi har dog også Bogdan Bogdanovic, og ham har vi også brug for. Kan du gøre ham rask snart? Tak på forhånd”.

Real Madrid: ”Kære Papa Noel, vi har brug for et godt helbred ligesom alle andre, men der er også et andet ønske. Kan du få Luka Doncic til at underskrive en kontraktforlængelse så vi kan beholde ham i rigtig lang tid i Spanien? Vi ved at det er at spørge om for meget, men du er trodsalt Papa Noel”.

FC Barcelona Lassa: ”Kære Pare Noel, hvordan kan vi være så uheldige? Vi har endnu ikke haft et fuldt roster, kun Rice, Dorsey, Vezenkov og Tomic har indtil videre spillet i alle vores Euroleague-kampe, og uheldene vil bare ikke få en ende. Vi ønsker os derfor et godt helbred frem for alt andet”.

Olympiacos Piraeus: ”Kære Saint Vasilis, du ved udemærket godt vi også har vores egen Saint Vasilis Spanoulis når vi har brug for hjælp. Alligevel har vi brug for dig også. Vi vil gerne snart have en guard, så udfør dit arbejde. Du er trodsalt også rød og hvid”.

Panathinaikos Superfoods: ”Kære Saint Vasilis, vi ved du bærer de røde og hvide farver og det er en indikation på at vi ikke skal forvente en masse. Men for at være ærlige har vi ikke brug for meget. Vi har en god ny træner, vi har fået Gentile, og nogle insisterer på at vi også har brug for en ekstra pointguard, men indtil videre er vi ikke enige”.

Baskonia Vitoria Gasteiz: ”Kære Papa Noel, vi har også Olentzero (Google it) til at bringe os gaver i Vitoria, så vi ønsker os noget simpelt. Vi vil gerne have en rask Andrea Bargnani. Hvis vi kan få det, hvem ved hvad der så vil ske til sidst”.

Anadolu Efes Istanbul: ”Kære Noel Baba, vi er gode, men vi burde være bedre. Under alle omstændigheder tak for den tidlige julegave i Brandon Paul, denne fyr kan virkelig spille basketball. Hvis du også li’ kan hjælpe os med lidt mere intensitet i vores forsvar ville det være fantastisk”.

Darussafaka Dogus: ”Kære Noel Baba, vi har brug for fans. Vi har nærmest alt andet, en af de bedste trænere i Europa, gode spillere, vi spiller attraktivt basketball, men vi har brug for flere fans. Det er ikke nemt, og det tager tid, men hvad ellers kan vi gøre?”.

EA7 Emporio Armani Milano: ”Kære Babbo Natale, siden vi allerede har givet en gave til Panathinaikos i Alessandro Gentile, håber vi at vi kan få noget til gengæld. Lidt holdkemi i truppen ville være godt. Vi forsøger stadig at finde ud af hvad der er gået forkert”.

Galatasaray Istanbul: Kære Noel Baba, vi har brug for en eller to nye guards ASAP, en rask Austin Daye, stabilitet, penge, og et bedre omdømme vedrørende vores kontraktforhandlinger. Vi ved vi forlanger for meget, men vi har ingen andre at vende os mod, så gør dit bedste”.

Unics Kazan: ”Kære Ded Moroz, hvor er Coty Clark? Vi håbede at 6 uger ville være nok efter hans operation, men åbenbart ikke. Hvis vi får ham tilbage, så klarer vi resten selv. Men please kom med ham!”

Zalgiris Kaunas: “Kære Kalėdų Senelis, vi klarer os ok, men vi har brug for noget mere modenhed og kvalitet på vores hold. Vi vil gerne spille i playoffs, så enhver hjælp fra din side ville være værdsat. Fortæl også til dem fra Eurohoops der skrev at vi var de dårligste i hele Euroleague, at de skulle checke igen”.

Brose Baskets: “Kære Weihnachtsmann, vi har været gode, gjort vores scouting godt, beholdt vores kerne, men har allerede tabt alt for mange tætte kampe. Giv os noget mere rutine til at holde hovedet koldt, og en smule held i de døende sekunder af kampene. Vi har brug for det”.

Maccabi FOX Tel Aviv: “Kære Santa Claus, tak for den tidlige julegave! Vi har allerede fået coach Bagatskis og vi håber at alt ændrer sig nu. Vi lover at være gode, og ønsker dig også glædelig Hanukkah”.

Crvena Zvezda MTS Belgrade: ”Kære Bozic Bata, vi har måske ikke et privat fly, eller charter fly, men vi er glade for hvad vi har, allermest vores fans. Alligevel har vi brug for flere hjemmekampe! Kan du klare det? Vi kan slå hvem som helst hjemme i Beograd”.

Stillingen i Euroleague efter 14. runder ser således ud.


Læs også

Fenerbahce knuste de forsvarende Euroleague-mestre i overtiden

Real Madrid kollapsede i Beograd for andet år i træk

Foto: Olympiacos.BC

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

ASVEL

Dansk-israelske Noam Yaacov er igen blevet lånt ud af det franske EuroLeague-hold LDLC ASVEL - denne gang til Hapoel Tel Aviv.

Boston Celtics

Iffe Lundberg havde et kontrakttilbud på bordet fra Boston Celtics, men valgte Partizan Belgrade på bekostning af de 18-dobbelte NBA-mestre.

Bakken Bears

Den tidligere Bakken Bears-stjerne DeVaughn Akoon-Purcell skifter Lokomotiv Kuban ud med UNICS Kazan.

EuroLeague

Ligesom Iffe Lundberg blev den franske landsholdsspiller Frank Ntilikina torsdag offentliggjort som ny spiller hos KK Partizan Mozzart Bet Belgrade.

EuroLeague

Iffe Lundberg har skrevet under på en toårig aftale med det serbiske EuroLeague-hold KK Partizan Mozzart Bet Belgrade.

Internationalt

Her er en status på de aktuelle finalestillinger og højdepunkter fra de førende ligaer i Tyrkiet, Italien, Grækenland, Frankrig og Spanien.

Armani Milano

Shavon Shields og Olimpia Milano gjorde kort proces mod Brescia og er klar til finalerne i den italienske Seria A.

Bakken Bears

Eurohoops.net beretter, at tyrkiske Galatasaray har hentet den tidligere Basketliga-stjerne David Efianayi til klubben.