fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Kan Team FOG Næstved komme tilbage på sporet mod Stevnsgade?

Troy Franklin, Team FOG Næstved vs. Horsens IC

Pokalkampen mod Svendborg Rabbits blev enormt dyr for Team FOG Næstved. For det første måtte man forlade turneringen, for det andet måtte Troy Franklin sidde ude i de efterfølgende 2 kampe pga. en karantæne, og slutteligt så har man måttet se bort fra Philip Hertz der har været ude med en skade siden.

Derfor manglede man 2 af holdets vigtigste spillere da man drog til Randers Cimbria – og tabte meget overraskende. I mandags måtte man igen undvære de to, og selvom man fik tilgang af den nye serbiske pointguard, så løb Bakken Bears fra sydsjællænderne til slut.

I aften går turen så til Nørrebro, hvor Stevnsgade SuperMen tager i mod. Her har man igen Troy Franklin tilbage i truppen, og mon ikke han er sulten for at vise sit værd igen. Han har i hvert fald vist sig at være en vigtig brik for Team FOG Næstved i denne sæson, ikke mindst bag 3eren. Spørgsmålet er så bare om ham og især Chris Gabriel kan holde hovedet koldt. Gabriel har spillet godt offensivt i år, men går stadig og tumler med nogle tåbelige angrebsfejl, som oftest giver ham fejlproblemer. Derudover er det ikke svært at få øje på at Team FOG Næstved er enormt afhængige af, at Chris Gabriel har en god dag. I de sidste 2 nederlag har han haft 10 turnovers i alt, hvilket er alt for meget for en center.

I aftenens “late night game” mod Stevnsgade, bør Team FOG Næstved simpelthen også være dominerende, og sikre sig en sejr uden problemer. Stevnsgade har tabt de sidste 5 kampe i streg, og har blot spillet 3 kampe inden for de sidste 35 dage. Det er bestemt ikke noget der er med til at opretholde kampformen.

De må formentlig stadig undvære Mads Bloch, som ellers er en vigtig mand mod Team FOG Næstved, som er godt besat inside.

Sidste gang de to hold mødtes var det også med Team FOG Næstved i overlegen stil. Uden problemer hev de en sejr på 92-70 i land, og noget alla samme cifre må i den grad forventes i aften. Stevngsgade har alt at vinde i denne kamp, så de kan spille frit, mens der er mere pres på sydsjællænderne efter en noget skidt periode.

Kampstart er kl. 20:30 i Nørrebro Hallen.

Foto: Boba Keseric, Fullcourt.dk

Skrevet af

Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Team FOG Næstved må sige farvel til amerikanske Max Rice, der har ønsket at vende hjem til USA.

Basketligaen

Team FOG Næstved sikrede sig en flot sejr torsdag aften, da de efter overtid besejrede Randers Cimbria med 114-109.

Basketligaen

Team FOG Næstved sejrede mod Bears Academy i deres sæsonåbner med cifrene 72-89.

Basketligaen

Team FOG Næstved har forlænget aftalen med Jagan Mosely, der dermed går ind til sin tredje sæson i klubben.

Basketligaen

Team FOG Næstved har indgået en aftale med 18-årige Lukas Christensen, der er klar til endnu en sæson i Næstved-trøjen.

Bakken Bears

Basketballmediet Eurobasket.com har uddelt en række sæsonpriser for Basketligaen. Se dem alle lige her.

Bakken Bears

Efter en sikker sejr på 4-0 i finaleserien, kan Bakken Bears atter kalde sig danske mestre. De kunne løfte pokalen efter en sejr i...

Bakken Bears

Bakken Bears fik udbygget deres føring i finaleserien, da de på udebane i Næstved besejrede Team FOG med 81-94 i kamp to.