Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bomstærke bjørne bankede tyndslidte Team FOG Næstved

Bakken Bears fik udbygget deres føring i finaleserien, da de på udebane i Næstved besejrede Team FOG med 81-94 i kamp to.

Foto: Bent Adolfsen

Finalerne i Basketligaen blev sat i gang torsdag aften, hvor de forsvarende mestre fra Aarhus vandt kamp et over Team FOG Næstved, men det var ikke en overbevisende sejr, så der var lagt op til et brag af en kamp to på Næstveds hjemmebane.

Desværre for Næstved, så sad to af deres to bedste spillere ikke-omklædt på bænken, så det var en smal Næstved-trup, der skulle forsøge at besejre Bakken Bears.

Med de stærke Bakken-spillere og den smalle Næstved-trup, så sluttede kamp to med en sejr til Bakken Bears på 81-94, der nu er foran 2-0 i finaleserien.

Stærke bjørne

Første periode i kamp to startede bedst for gæsterne. De spillede med musklerne og slog Team FOG Næstved på fysikken i starten af første periode, men selvom Bakken Bears lagde en smule bedre fra start, så hjemmeholdet lige i hælene på dem hele tiden.

Starten af perioden bød også på en del fejl til begge mandskaber. Ret hurtigt i perioden havde både Gustav Knudsen og Jagan Mosely lavet to fejl, som sendte dem en tur på bænken.

I takt med perioden nærmere sig slutningen havde Næstved fået vendt perioden til deres fordel. Et kæmpe dunk fra D’Andre Bernard, som skabte stor jubel i den tætpakkede Hal 1, tvang Anders Sommer til at tage en time-out.

Den hjalp også Bakken Bears, der indhentede værterne, og Bakken Bears kunne se på pointtavlen, at de gik til pausen med en føring på et point. Stillingen var 24-26 efter kampens første ti minutter.

Fejlene forsatte

I store dele af sæsonen har Team FOG Næstved været gode til at undgå at lave for mange fejl, men det kunne de ikke holde i kampen mod Bakken Bears. De kunne ikke hamle op med gæsterne, så fejlene tikkede ind.

De mange fejl påvirkede ikke kampen endnu. Team FOG Næstved og Bakken Bears var fortsat helt lige i kampen, og de byttede føringer i resten af anden periode.

Stillingen, da holdene gik til pause, var 48-49 til Bakken Bears.

Svært at hamle op med

I tredje periode begyndte Bakken Bears at rykke fra hjemmeholdet. De udnyttede igen deres fysik og deres lidt bredere trup til at køre Team FOG Næstved over.

Føringen til gæsterne blev større og større i takt med både tredje og fjerde periode løb ud.

Det sluttede med en 13-points sejr til Bakken Bears. Efter 40 minutters basketball var stillingen 81-94 til Bakken Bears.

Fysikken sejrede

I en kamp, hvor Team FOG Næstved ikke kunne følge med de stærke Bakken-spillere, så blev kampens topscorer en spiller, der er kendt for spillet tæt på kurven. Michel Diouf sluttede kampen med 21 point og 6 rebounds.

Næste finalekamp er på torsdag, hvor de igen skal spille i Aarhus.

Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.