Lukas Varga, der i februar blev afskediget af Horsens IC efter 2 1/2 år som cheftræner for De Gule, har fundet sig et nyt job.
38-årige Varga, der inden trænergerningen i Horsens var i spidsen for Svendborg Rabbits, skal fremover være cheftræner for BK Iskra Svit, der spiller i den bedste slovakiske række.
Det har den slovakiske klub offentliggjort på deres hjemmeside.
Gennem næsten 20 år har Lukas Varga boet i udlandet, først som professionel basketballspiller, blandt andet for Horsens IC, og siden 2015 har han jagtet en trænerkarriere.
Men nu vender han hjem til et trænerjob i hjemlandet Slovakiet hos BK Iskra Svit, som han desuden har en fortid hos som spiller tilbage i 2004/05-sæsonen.
Efter fyringen i Østjylland tilbragte Varga den resterende del af sæsonen som assistenttræner i estiske Avis Utilitas Rapla, også kendt som Rapla KK, hvor han arbejde sammen med Arnel Dedic, som han har en fælles fortid i Horsens IC med.
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)