Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Dansk stortalent skifter til Bakken Bears

Den danske landsholdsguard Noah Churchill skifter til de forsvarende danske mestre, Bakken Bears, på to-årig kontrakt med en option på et år mere.

Foto: Bakken Bears

Tirsdag præsenterede Bakken Bears en ny assistenttræner i form af tyske Florian Wedell, og onsdag følger Aarhus-klubben op med at offentliggøre tilføjelsen af 19-årige Noah Churchill, der kommer til fra spanske UCAM Murcia.

Bakken Bears har papir på Noah Churchill i de næste to sæsoner med en option på et år mere.

Churchill har tilbragt de seneste to sæsoner i Spanien for Murcia-holdet. Den danske landsholdsspiller spillede primært for Murcias udviklingshold i den fjerdebedste spanske række, Liga EBA, men tilbage i april sidste år debuterede Churchill for deres førstehold i den bedste spanske række, Liga ACB.

Fokus på udvikling

Noah Churchill havde sin basketballopvækst hos Skovbakken Bears og har en fortid i EBAA, nu Bears Academy, så den 19-årige point guard er ikke et ukendt navn i ´Smilets By´.

Churchill fik sin debut i Basketligaen i sæson 2019/20 og nåede ti kampe for EBAA, inden turen gik til Spanien og UCAM Murcia.

“Noah er en spændende spiller med stort potentiale. Hans største styrker er court vision og en meget veludviklet spilforståelse. Jeg glæder mig til en point guard-duo, hvor Skyler Bowlin kan tage ham under vingen og lære ham op. Noah har allerede taget en bærende rolle på landsholdet og med daglige ACB-træninger hele sidste sæson, ved jeg, at han er klar. Så selv om han er ung, forventes det, at han leverer fra dag et,” fortæller Bakken Bears-cheftræner Anders Sommer i en pressemeddelelse.

Men nu har stortalentet taget afsked med det spanske mandskab, og årsagerne til skiftet til Bears er af udviklingsmæssige årsager, fortæller Churchill:

“Jeg har valgt at tage til Bakken, da jeg så det som den bedste mulighed for at kunne blive ved med at udvikle mig, og hele tiden tage det næste step niveaumæssigt. Der er selvfølgelig også den store fordel for mig personligt, at jeg får lov at komme hjem, men lovede mig selv, at det var ikke det som skulle afgøre min beslutning om at forlade Spanien,” fortæller Churchill og uddyber:

“Jeg har selvfølgelig en smule kendskab til Bakken fra tidligere, så jeg ved allerede nu, at det er et sted med stor seriøsitet, og fokus på udviklingen af de unge spillere. Så det jeg tænker, Bakken ville kunne give mig, er muligheden for at kunne udvikle mig, og så må vi se hvor langt det rækker i fremtiden.” slutter han.

Noah Churchill vil i Basketligaen komme til at spille overfor sin storebror Liam Churchill, der efter to år på college denne sommer skrev under på en kontrakt med Horsens IC.

Bakken Bears har nu følgende spillere på kontrakt til den kommende sæson: Darko Jukic, Michel Diouf, Morten Sahlertz, Noah Churchill, Skyler Bowlin og Ryan Evans.

Se det fulde overblik over Basketligaens-truppen her.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Formstærke Horsens IC gæstede onsdag aften BK Vejen, hvilket østjyderne gjorde med bravur.

Bakken Bears

Bakken Bears sikrede sig en vigtig sejr i FIBA Europe Cup efter overtime. Det var holdets anden sejr i gruppespillet, og aarhusianerne rykker dermed...

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Bakken Bears

I uvante rammer kom Bakken Bears tilbage på sejrssporet med en 78-73-sejr over Lions de Genève i FIBA Europe Cup.

Bakken Bears

Bakken Bears' første kamp i FIBA Europe Cup bar præg af et velspillende portugisisk mandskab, der for første gang i tre forsøg vandt i...

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.