I sidste uge udgav Danmarks Basketball Forbund en undersøgelse omkring blandt andet træningsintensiteten i de danske dame- og herreklubber. Fullcourt har taget en snak med DBBF’s sportschef Hrannar Holm om undersøgelsens resultater.
Dansk basketball har i de seneste mange år haft en positiv udvikling på mange fronter, både set på tilskuere, niveau, men også økonomi. Sporten er dog på trods af denne udvikling stadigvæk langt fra, hvor man egentligt gerne kunne tænke sig at den var.
Danmarks Basketball Forbunds undersøgelse blandt danske dame- og herreligaklubber viser nemlig, at der er stor forskel på træningsmængden i de danske ligaklubber. Se undersøgelsen ved at klikke her – Bemærk dog at undersøgelsen er på engelsk.
En af analysens væsentligste konklusioner var at dansk basketball lider af manglende træningstimer, og dette kommer da nok heller ikke som det allerstørste chok. Men hvad er egentligt årsagen til dette?
DBBF’s sportschef, Hrannar Holm, har forklaret nogle af de væsentligste faktorer omkring undersøgelsen til Fullcourt.
– En af konklusionerne er, at der generelt bliver trænet for lidt, men hvad også er interessant er, at der er kæmpe forskel mellem klubberne. Jeg tror, at den lave træningsmængde kan i hvert fald skyldes to ting, det ene er motivation/ambition hos både klubber/spillere, det andet er økonomi. Det er i den sammenhang helt klart, at de klubber, der kan tilbyde spillerne bedre forhold, kan også kræve mere træning.
– Professionelle spillere træner mere end amatører, det siger sig selv. En yderligere årsag til hvorfor vi træner for lidt, er, at sæsonen er kort (sommeren er lang) og vi spiller mange kampe på et kort tidsrum, dvs. der er ikke tid nok til individuel og udviklingstræning, al fokus er på kampene. Men der er faktisk flere konklusioner af undersøgelsen, bl.a. and vi arbejder ikke nok på fitness og skader (forbygning og behandling) og det skyldes, tror jeg, prioritering af resurser.
– Jeg håber vi får det ændret, understreger Hrannar Holm overfor Fullcourt.
Stor forskel på Dame- og Basketligaen
Analysen viser som sportschefen også fortæller at der er stor forskel mellem Dame- og Herreligaens tal i analysen. Dette skyldes i følge Hrannar Holm dels økonomien, men også motivationen på Dameliga-siden, idet sporten prioriteres i mindre grad end Herreligaen. Dette er et problem, og det skal der ændres på.
– Den største del af det er helt klart økonomien. En anden del er, at uanset økonomi, er der ikke så mange kvinder der er villige til at bruge al de tid det kræver, på sporten. Hvis sporten være “større”, dvs. flere tilskuere til kampe og flere ting, så ville uden tvivl flere være klare til at bruge mere tid på den. Det hænger alt sammen, dvs. økonomi, interesse, tid.
– Generelt kan man sige, at dameligaen prioriteres ikke højt nok, hverken hos klubbern eller spillerne. Derfor er der i Dameligaen hverken økonomi eller professionel træning. Men det vigtigt, at forstå, at der er også klubber, der forsøger, at bevæge sig i den rigtige retning. Generelt er Dameligaen nogle år eller nogle skridt efter Herreligaen. Det gælder økonomi, professionalisme, tilskuere, træningsmængde, spillerkvalitet mv., fortæller sportschefen.
Hvad kan hjælpe på problemet?
Et af spørgsmålene til sportschefen Hrannar Holm var om økonomi muligvis kunne være den ene, og allerstørste faktor i at disse ”problemer” kunne løses, hvilket han er fuldt ud enig i. Bedre økonomi, betyder bedre forhold i begge ligaer.
– Bedre økonomi hos klubberne vil uden tvivl gøre en kæmpe forskel. Sandsynligvis er økonomien den største enkelte faktor, selvom den ikke er den eneste. Men det er ikke nok, i sig selv, at økonomien bliver bedre. En stor del af pengene skal bruges på danske spillerne, deres træning og deres udvikling, men ikke kun på at købe nye spillere. Nu tænker jeg selvfølgelig på udvikling af danske spillere og de danske landshold.
Vi har set flere klubber tage nogle positive skridt i den rigtige retning de seneste par år, og lad os da endeligt håbe at denne udvikling kan fortsætte på samme måde de næste mange år.
Hvad sker der så nu?
Analysen som er fortaget nu, er kun et led i en længerevarende ordning, hvor man på langt sigt vil blive ved med at holde øje med de forskellige faktorer, som skal bruges til hjælp i fremtiden for at træffe de bedst mulige beslutninger fortæller sportschefen. Altså er denne undersøgelse, ikke kun et enkelttilfælde.
– Vi kommer til, at monitore de her ting, dvs. professinalisme, træning mm. Det kan fx hjælpe os at se om vi de næste par år bevæger os i den rigtige retning. En anden ting er jo, at nu har vi en god fornemmelse af, hvordan træningen ser ud i Danmark. Det kan vi sammenligne med andre lande og andre ligaer. Al viden om de her ting kan hjælpe os, hvis vi bruger den til at træffe gode beslutninger, fortæller Hrannar Holm.
Danmarks Basketball Forbund har desuden ikke bare tænkt sig at læne sig tilbage i stolen og håbe på det bedste, tværtimod, men sportschefen understreger dog at klubberne i sidste ende har 90% af ansvaret, og skal arbejde med at forbedre de forskellige punkter for at hele ligaen kan løfte i flok.
– Det vi kan gøre, er at informere klubberne om denne her situation. Vi har offenliggjort analysen og klubberne kan godt se hvad der mangler. Det vi kan gøre er måske to ting, det ene er at sikre, at der bliver arbejdet så professionelt som muligt på alle vores landshold, fordi, at landsholdene er jo de hold vi kører selv. Vi kan give spillerne den bedst mulige oplivelse, fortæller Hrannar Holm og fortsætter med at påpege hvad de som Forbund kan arbejde med.
– Ud over det kan vi opfordre spillerne til at øge træningsmængden, som vi har gjort i vores Landsholds-koncept. De unge spillere får tidligt, at vide, at hvis de vil udvikle sig, er det nødvendigt at de træner fx 15 timer om ugen, når de er 15 år gamle. Det hjælper. Den andet vi kan gøre, er at blive ved, at informere og uddanne. Selvfølgelig er det så klubbene selv som laver 90% af arbejdet.
Selvfølgeligt er sportschefen indeforstået med at mange danske klubber arbejder under svære vilkår, men alligevel understreger han at klubberne simpelthen er nød til at hæve træningsintensiteten, og timerne for at dansk basketball skal kunne vokse.
– Jeg ved godt at forholdene er svære hos mange af klubbene, og at de gerne vil gøre deres bedste. Men det er vigtigt for dem at vide, hvad det kræver af træning mm til, at blive en rigtig god spiller på et internationalt niveau. Det er også vigtigt for klubbene at høre hvad vi tror de skal fokusere på. Der kan vi måske hjælpe. Selvfølgelig træffer klubbene egen beslutninger omkring træning og andet, men jeg håber på, at vi kan hjælpe alle at forstå, at vi bliver nødt at øge både kvaliteten og kvantiteten af træning, hvis vi vil lave fremskridt.
– Vi bliver også nødt til at fokusere meget mere på skadesforbygning og den rigtige skadesbehandling, afslutter Hranner Holm med at fortælle til Fullcourt.
(Foto: Per Wied)
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.
