fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NBA

Ustoppelige Utah

Utah Jazz kom skidt fra start i det nye år, hvor de tabte tre af de første fem kampe. Den 9. januar slog de Milwaukee Bucks på udebane med 14 points, og siden da har de ikke set sig tilbage. Jazz er nu oppe på 19 sejre i de seneste 20 kampe. 

Mitchell, Donovan - Utah Jazz - TheWing -Flickr.com

I nat blev det til sejr nr. 19 ud af de seneste 20 kampe, da Jazz slog 76ers med 134-123. Nattens kamp bød på store præstationer, herunder duellen mellem model Kendall Jenners to tidligere flirter – Jordan Clarkson og Ben Simmons.

Clarkson leverede 40 points fra bænken og ramte otte treere, hvor Simmons fyldte boxscoren, da han sammen med 42 points, assisterede 12 gange og hev 9 rebounds til sig. Tobias Harris leverede desuden stort for 76ers med 36 points og 10 rebounds.

Du kan se hightlights fra kampen i bunden af artiklen

Foto: FIBA.com

Kollektivet sejrer

Jazz har både været gode og heldige i spillet. De har fundet den rigtige måde at spille på, og så har holdet indtil videre været uden de store skader. De skyder og rammer fleste treere i NBA pr. kamp, rebounder bedst, er gode i begge ender og spiller ikke specielt hurtigt.

Deres holdkemi er blevet bedre, og så har tilførslen af Derrick Favors været god for holdet, da han går godt i spænd med Gobert. Samtidig har holdet fået en frisk Bogdanovic tilbage denne sæson.

Ingles er under normale omstændigheder rykket til bænken, hvor han flankerer Favors og Clarkson. De udgør nu en effektiv og solid trio, der giver holdet en ny bredde. Royce O’Neale er rykket ind som starter, og med sine 3 & D-kvaliteter har han leveret godt.

Som en bekræftelse på den kollektive styrke, har Jazz hele fem spillere med på top 50 i ligaens Player Efficiency Rating-statistik, PER, der er en sammenblanding af mange forskellige offensive stats – Gobert (20.), Favors (36.), Conley (41.), Clarkson (43.), Mitchell (47.). Til sammenligning har de næstbedste, heriblandt Lakers, Bucks og 76ers, hver især kun tre spillere med på listen – det siger en del.

Inden sæsonen var Jazz blandt outsiderne til mesterskabet, og selvom de endnu ikke er favorit, så nærmer de sig toppen med det nuværende niveau. Holdet er i en øjeblikkelig sejrsrus, og intet ser ud til at kunne stoppe dem.

Blandt sejrene i deres 19 kampe er to gange Bucks, to gange Mavericks, Celtics, 76ers, Heat og Pacers. Blandt deres kommende fem kampe venter Lakers og Heat efter to gange Clippers, så nu bliver det spændende at se, om de kan cementere deres position som det øjeblikkeligt bedste hold i NBA.

Skrevet af

23 år, journaliststuderende i Odense og passioneret NBA-fan gennem mange år.

Andre artikler med dette emne

NBA

Orlando Magics unge forward, Paolo Banchero, havde den bedste aften i sin karriere i nattens sejr over Indiana Pacers. Banchero scorede 50 point i...

Boston Celtics

Sæsonen i NBA skydes i gang i nat, og i den forbindelse har Fullcourts NBA-redaktion kommet med deres forudsigelser af holdenes placeringer i Eastern...

Dallas Mavericks

Sæsonen i NBA skydes i gang i nat, og i den forbindelse har Fullcourts NBA-redaktion kommet med deres forudsigelser af holdenes placeringer i Western...

EuroCup

Den danske landsholdsspiller Tobias Jensen og Ratiopharm spillede lige op med NBA-holdet Portland Trail Blazers, der dog sejrede med 111-100 i en testkampen natten...

LA Lakers

LeBron James og sønnen Bronny James skrev i nat NBA-historie som den første far-søn duo nogensinde til at spille sammen i ligaen.

Boston Celtics

Ventetiden er ovre. Verdens bedste basketballliga er tilbage fredag, hvor Boston Celtics og Denver Nuggets mødes i Abu Dhabi.

Internationalt

Victor Wembanyama var allerede en af NBA's mest dominerende spillere, og med en kampvægt, der nu har rundet 106 kilo, bliver han næppe lettere...

Internationalt

Ja Morant er for tiden glad og skadesfri, og det giver Memphis Grizzlies gode forudsætninger for succes i den kommende sæson, udtaler Memphis-stjernen.