Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

NBA når frem til aftale med spillerorganisationen

Mandag aften kom NBA og ligaens spillerorganisationen frem til en aftale, der fastlægger ligaens fremtid. Datoerne ligger nu helt klar, og fremtidens økonomi er på plads.

Foto: Michael Tipton - flickr.com

Starttidspunktet for den kommende sæson er nu for alvor mejslet i granit. Sæsonen fløjtes i gang d. 22 december, og holdene skal spille 72 kampe. Ti kampe færre end normalt. Da NBA-ligaen og spillerorganisationen mødtes for at diskutere ligaens fremtid, var datoerne ikke det eneste på tapetet.

De økonomiske aspekter har i lang tid været i fokus. Coronaepidemiens ankomst tvang ligaen i knæ, og især usikkerheden om spillernes fremtidige lønninger fik en markant rolle i debatten. Efter mandagens aftale står det nu klart, hvad fremtiden bringer.

 

Aftalens vigtigste punkter

Aftalens formål er at bringe NBA-ligaen tilbage på sporet efter en tumultarisk sæson sidste år. Dette forsøger ligaen ved at give spillerne nogle fordelagtige vilkår i forhold til lønningerne.

Dette sker blandt andet i form af et kompromis i ligaens “escrow” system. I løbet af en sæson placerer spillerne ti procent af deres løn ind på en såkaldt “escrow” konto. En spærret konto. Hvis spillernes løn i slutningen af sæsonen er lavere end deres garanteret andel af ligaens BRI (Basketball Related Income), betaler ligaen penge tilbage til spillerne fra netop denne konto.

Hvis en spiller i den kommende sæson går ti procent ned i løn, sikrer aftalen, at tabet bliver spredt ud i løbet af hele sæsonen. Dette er for at forhindre et pludseligt dyk. Aftalen sikrer derudover også, at spillerne ikke kan få tilbageholdt mere en 20 procent af deres løn i en enkelt sæson.

Lønloftet og luksus-skattet plejer normalt at stige år for år i NBA. I næste sæson forbliver lønloftet uændret, og er derfor fortsat på 109.140 millioner dollars. Den såkaldte luksus-skat forbliver også uændret, og lyder i den kommende sæson på 132.627 millioner dollars. Dette udspil var forventet, og er fra ligaens side et forsøg på at holdene tingene i ro i den kommende sæson. De to parter blev derudover enige om, at både lønloftet og luksus-skatten i de kommende sæsoner skal stige med minimum tre procent og maksimum ti procent.

I aftalen blev det også fastlagt, at kontraktforhandlingerne med ligaens free agents starter d. 20 november ved midnat dansk tid. Selve kontrakterne kan underskrives fra d. 22 november klokken 18:01 dansk tid, hvilket betyder at processen i år er langt hurtigere en normalt. I de forrige år har holdene haft en hel uge til at forhandle. Med fastlæggelsen af disse datoer, ser NBA-kalenderen nu sådan ud:

 

  • 18. november: NBA draft
  • 20. november: Free Agent forhandlinger starter.
  • 22. november: Free Agent kontrakter kan underskrives.
  • 1. december: Training camp begynder.
  • 22. december: NBA sæsonen 20/21 skydes i gang.

 

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.